Den 27-årige tiltalte ankom tirsdag morgen til retsbygningen i Glostrup ledsaget af flere betjente.
Den 27-årige tiltalte ankom tirsdag morgen til retsbygningen i Glostrup ledsaget af flere betjente.
Foto: due.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

LIVE: 27-årig nægter drab, men erkender grov vold med døden til følge

En 27-årig mand er tiltalt ved Glostrup Ret for drabet på politiassistent. Vii følger det første retsmøde i dag og opdaterer løbende

Pause i retsmødet:

Retten hæves, og retsmødet genoptages først senere i eftermiddag. Et vidne er blevet forsinket på grund af bombetruslen i Kastrup Lufthavn.

Retssagen fortsætter på anden dag i morgen, onsdag.

Papirer fremvises for retten af den 27-åriges Google-søgninger. Han har 5. december, dagen før skuddene mod Jesper Jul, søgt på "Cop Killer", film om seriemordere, drab, skudepisoder, håndvåben og politikvinder.

"Jeg er fascineret af opklaringsarbejde", lyder den tiltaltes forklaring.

Den 27-årige løb fra stedet efter skuddet, forklarer han sin forsvarer i retten.

"Så ringer jeg til min far for at fortælle ham om situationen. Han siger det er noget rigtigt lort, og så siger han jeg skal have fat i en advokat."

Han møder en betjent fra politigården, der er kollega til Jesper Jul.

"Jeg sigter mod ham, men så vender han sig om, og det bliver jeg ret overrasket over", siger den 27-årige, der hævder at det ikke var meningen at Jesper Jul skulle skydes i ansigtet.

"At han falder om, er ikke rigtigt i forhold til hvad jeg havde forestillet mig", siger han.

"Hvad havde du forestillet dig?", spørger hans forsvarer.

"I hvert fald ikke, at han skulle falde om", svarer den 27-årige.

"Jeg var frustreret, så planen var at skyde betjenten i brystet", siger den 27-årige.

Han forklarer, at han var sur på politiet over mange ting.

"Men det var aldrig meningen, at nogen skulle dø af det", siger den 27-årige, der har erkendt at have skudt mod betjenten, men benægtet at det var drab.

Han stod på Albertslund Politigård og overvejede at aflevere det stjålne, skarpladte våben:

"Men jeg tænker, at politiet vil sikkert skyde efter mig, hvis jeg prøver at aflevere våbnet", lyder forklaringen.*

Den 27-årige forklarer, at han efter at have stjålet et våben i Rødovre Skytteforening den 5. december tagerind til København. Han tager til Station City på Halmtorvet, og overvejer at aflevere våbnet til politiet, men ombestemmer sig.

Han tager ind til Rådhuspladsen og går op til stationen igen. Så tager han toget igen til Glostrup, hvor han sætter sig på en bænk.

"Her sidder jeg og tænker lidt, at det er lidt noget lort, det her. Jeg overvejer at aflevere våbnet på politigården i Albertslund", forklarer han.

Den 27-årige har erkendt, at han stjal en pistol fra Rødovre Skytteforening, efter at have været til træning i klubben. Overfor sin forsvarer forklarer han, hvorfor han stjal et skarpladt våben.

"Jeg er fascineret af skydevåben", lyder den 27-åriges forklaring.

Den 27-årige tiltalte afgiver nu forklaring for retten. Han har ladet forstå, at han kun vil svare på spørgsmål fra sin forsvarer.

Han forklarer, at det skyldes en aversion mod politi og anklagemyndigheden.

Han fortæller om hændelsen i 2013, hvor han gik ind på politigården og skød en betjent i brystet med en splatterpistol. Det fortryder jeg i dag, siger den 27-årige.

Der holdes pause i retsmøde til klokken 10.45.

Anklageren fremhæver mentalundersøgelsen af den 27-årige, som vil blive fremlagt senere i retten. I en udtalelse fra Retslægerådet fremgår det, at han betegnes som "karakterafvigende", men ikke "sindssyg" eller "påvirket" i gernings-øjeblikket.

Retslægerådet anbefaler forvaring af den 27-årige, da han vurderes farlig for sine omgivelser.

Anklageren gennemgår den retsmedicinske rapport om obduktionen af Jesper Jul, hvor det fastslås, at skuddet er årsagen til dødsfaldet.

Den 27-åriges far har efter skuddet kontaktet politiet, og anklageren læste op af hans samtale med vagthavende. Her sagde han blandt andet:

"Jeg har en dreng, som er gået fra en skytteklub med en pistol, som han ikke må. Jeg siger til ham, det var ikke så godt. Skulle du ikke se og få afleveret den? Han fortæller, at han har skudt på nogen. Det vil jeg gerne have bekræftet, for mit hjerte sidder oppe i halsen."

Den 27-årige havde en plasticpose på sig, da han blev anholdt. I posen lå en lille plastic-strip, og en undersøgelse viste, at strippen har en sammenhæng med pistolen, hvilket blev bekræftet af skytteforeningen i Rødovre.

Der blev også senere fundet skud-partikler i plasticposen.

Nu afspilles videoen med skuddet, og dommeren lader forstå, at man er veklommen til at forlade retslokalet imens.

På videoen ses en mand dukke op ved Jespers Juls bil foran Albertslund Poilitigård, han skyder, og man ser Jesper Jul synke sammen. Herefter stikker manden af.

Pårørende på tilhørerbænkene er tydeligt berørte af videoen.

Politiet har gennemført en rekonstruktion af hændelsen den 6. december, forklarer anklageren, og fremlægger billeder fra rekonstruktionen.

Rekonstruktionen viser, at der højest kan have været 6 meter mellem Jesper Jul og gerningsmanden, da skuddene faldt.

Den 27-årige virker roligt og fattet, mens anklageren fremlægger sagen. Fire politibetjente er til stede i retslokalet. Det samme er pårørende til Jesper Jul.

Politiet indførte straks-aflytning af den 27-åriges telefon kort tid efter skuddet på Albertslund Politigård. Han blev anholdt kl. 08.56 den 6. december. Det forklarer anklageren i sin fremlæggelse.

Her fremgår det også, at der gik kort tid fra skuddet faldt, til politiet havde mistanke om hvem der stod bag. Det skyldes to forhold:

Skytteforening i Rødovre anmelder, at der mangler en pistol og noget ammunition. De har en formodning om hvem der står bag tyveriet. Den 27-årige har erkendt denne tiltale.

Politiet slår op i registret, at den 27-årige i 2013 havde indfundet sig på politigården i Albertslund, og skyder på en betjent med en hardball-pistol. Han fik otte måneders fængsel.

Anklageren fremlægger sagen og fortæller herunder, at der findes en video-optagelse fra den dag, hvor Jesper Jul blev skudt ned på Albertslund Politigård. Videoklippet vil blive fremlagt senere i retten.

Den 27-årige erkender erstatningsansvar, forklarer forsvareren.

Der er nedlagt erstatningskrav på mandens og de tre børns vegne, på 130.000 i tort for hver.

Beløbets størrelse giver anledning til flere bemærkninger fra både anklager og forsvarer.

Den 27-årige erkender ulovlig våbenbesiddelse, men nægter drab. Han fremhæver, at der var tale om grov vold med døden tilfølge.

Anklageren læser op fra anklageskriftet. Den 27-årige tiltales for drab og for ulovlig våbenbesiddelse.

Der nedlægges påstand om fængselsstraf, subsidiært forvaring, samt erstatning.

Der er stort opbud af politi og presse ved Glostrup Ret tirsdag morgen.

Med lidt forsinkelse er sagen gået i gang, syv nævninge har netop afgivet nævninge-løfte.

Den 6. december sidste år blev politihundefører Jesper Jul skudt ned på sin arbejdsplads, Albertslund Politigård. Han døde senere af sine kvæstelser.

Dagen efter blev en 27-årig mand anholdt af politiet og sigtet for drabet. Han har siddet varetægtsfængslet siden, og skal nu møde til det første af fire retsmøder i Glostrup Ret, tiltalt for drabet og for ulovlig våbenbesiddelse.

Seks nævninge og tre domsmænd skal afgøre sagen. Albertslund Postens udsendte overværer det første retsmøde, og vi opdaterer her live fra klokken 9.00.

Publiceret: 12. September 2017 01:12
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere