Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Løftede låg - og uddelte smileys

Agenda Centret har været rundt til fællesbeholdere i 42 boligområder

Agenda Centeret har været rundt i 42 boligområder, der alle har fællesbeholdere til deres affald – enten minicontainere eller nedgravede. Alle låg på beholdere med madaffald, papir, glas, plast, metal og pap blev løftet og indholdet vurderet.

De beholdere hvor sorteringen var fin fik en lille grøn smiley på.

”Vi har delt rigtig mange smileys ud”, siger Helene Eskildsen fra Agendacenteret med et stort smil.

”For et halvt år siden var vi også rundt og løfte låg, og der så det også rigtig flot ud, men denne gang var det bare endnu bedre. Ud af de 42 boligområder er der 32 boligområder, hvor sorteringen er mere end 95 procent ren. 7 hvor den er 90-95%. Og der er to boligområder, hvor den er 85-90 % ren. Endelig er der kun et enkelt, hvor den er 75-85 % ren. Alt i alt imponerende flot”.

Om observationerne siger hun:

”Den typiske fejlsortering vi så var juicekartonner og pizzabakker i pappen. Begge dele skal til restaffald. Og så så vi også flere steder et par plastikposer i madaffaldet. Vi kunne dog se, at der stadig er et stort potentiale i de fleste boligområder for at sortere endnu mere madaffald fra. Og lige præcis madaffaldet er jo så vigtigt, at vi får udnyttet fremfor at brænde. Det er fuld af gode næringsstoffer, som skal tilbage til jorden, og så bliver der også udvundet biogas på vores madaffald”, siger Helene Eskildsen.

“Men alt i alt kan man rolig sige, at vi bliver bedre og bedre til at sortere i Albertslund”.

Boligområderne får hver i sær en tilbagemelding, hvor nogle også indeholder forslag til konkrete initiativer og kampagner.

due

Publiceret: 18. Juni 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt