21-årige Mikkel Renard er siden drabet på politimand, Jesper Jul, i december sidste år blevet forvekslet med drabsmanden, fordi de har det samme sjældne navn og bor tæt på hinanden.
21-årige Mikkel Renard er siden drabet på politimand, Jesper Jul, i december sidste år blevet forvekslet med drabsmanden, fordi de har det samme sjældne navn og bor tæt på hinanden.
Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mikkel forveksles med politimorder: "Det er ikke mig, der slog Jesper Jul ihjel"

Fredag morgen i sidste uge blev 27-årige Mikkel Renard kendt skyldig i overlagt mord på politimanden Jesper Jul, som sidste år blev likvideret med et skud i hovedet foran politigården i Albertslund.

Det er en sag, der har berørt hele Danmark, siden likvideringen fandt sted den tragiske morgen 6. december 2016.

Men i Albertslund, tæt på hvor drabet skete, bor en ung mand, som har et lidt specielt forhold til sagen. Han hedder nemlig, præcis som drabsmanden, Mikkel Renard, men han har intet med den nu drabsdømte at gøre. Han har blot helt tilfældigvis samme navn, bor tæt på ham og har nogenlunde samme alder (+-) som gerningsmanden, og det har haft store konsekvenser for ham.

"Jeg kan huske, at jeg var i på arbejde og i gang med at lave en butiksfacede i Albertslund Centrum, da vi hørte udrykningen den morgen. Allerede kort tid efter, på selve dagen, ringede min telefon. Det var Ekstra Bladet, som ville spørge ind til min person i forbindelse med skyderiet. Jeg fortalte dem naturligvis, at det ikke havde noget med mig at gøre, men det stoppede ikke der. Senere på dagen ringede BT og samtidig begyndte både mine venner, mit arbejde, min far og sågar min 11-årige lillebror at blive kontaktet og udspurgt af flere forskellige. Det var meget skræmmende," fortæller Mikkel Renard til Lokalavisen.dk.

Selvom den skyldiges navn ikke var ude i den brede offentlighed, så havde både medier, politi og andre altså tilsyneladende lynhurtigt kendskab til hans navn, og det var så stor en belastning for den uskyldige Mikkel, at han, efter et par dage, følte sig nødsaget til at lave et opslag om sin uskyld. På Facebook skrev han:

"Straks efter drabet blev jeg sat under overvågning pga. mit navn, og fordi jeg ikke havde noget profilbillede på min Facebookprofil. Medierne, henholdvis EB og BT kontaktede min familie, venner og min arbejdsgiver. Enkelte var blevet kontaktet af politiet. Hvor de alle har stået som et stort spørgsmålstegn omkring, hvad der foregår, ligesom jeg selv er rimelig målløs over situationen. For at gøre en lang historie kort, kontaktede jeg selv politiet omkring min situationen og forklarede dem, at det ikke er mig, der er gerningsmanden omkring det skyderi. Jeg fik renset mit navn af politiet, da jeg gav mit cpr-nr. Og der kunne de konstatere, at jeg ikke VAR eller ER i registeret. Skal siges, at da jeg ringede til dem, havde de allerede fundet gerningsmanden. Jeg er blevet spurgt ind til, om jeg har nogen relation til gerningsmanden pga. mit efternavn. Og jeg kan fortælle, at jeg aldrig i mit liv har set eller mødt den mand. Han har bare det samme efternavn, som jeg har. Jeg er bare en tømrer, som har et civiliseret liv ligesom alle jer andre," skrev Mikkel Renard.

Heldigvis har Mikkel ikke oplevet chikane, efter den 27-årige gerningsmand blev kendt skyldig i drabet og hans navn blev offentligt fredag i sidste uge, og Mikkel ønsker da også kun at lægge den store sag om forveksling bag sig og komme videre med sit liv som helt almindelig tømrersvend på Vestegnen.

Publiceret: 18. September 2017 19:30
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt