Nyheder fra Albertslund direkte på Facebook

Fik du læst

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér    Del

Karin Rysbakke Cameron Galgebakken Sønder 4-4a
Ja- det er hårdt at arbejde at være arbejdsløs, aldrig i mit aktive arbejdsliv, har jeg haft så meget at skulle tage stilling til, som jeg er tvangsbundet til nu, og aldrig har livet og hverdagen, været mere stressende end den er nu. Hulk – støn og mere støn vil den arbejdende mand / kvinde sikkert tænke. Det kunne være mig, da jeg var den arbejde part i vores samfund.
Hvad er det lige I tror, at vi gider, at vi hellere vil være misbrugere og sove den halve dag væk, at vi ikke gerne vil tjene vores egne penge, i stedet for gang på gang at skulle rende til jobcenteret, hvor der ofte alligevel ikke er noget hjælp at hente, så er det at jeg bliver træt og modløs på tilværelsen, for det er bestemt ikke sådan, det for mange af os hænger sammen.
Danmark er i krise. Joh, det er ganske vist, og mange mennesker er i krise pga. arbejdsløshed – sygdom – manglende anerkendelse for bare de små ting i livet og ikke mindst, alle de syn på vores tilværelse.
Lad være med at blive for kæphøj – for i morgen kan det være dig eller dine nærmeste, der falder for ledigheden, nej tænker den skeptiske, det vil aldrig ske for os, præcis hvad tænkte jeg selv, da mit arbejdsliv var på det højeste – men surprise surprise – min ven, der er ikke langt fra top til bund.
Er der så overhovede nogen eller noget der kan hjælpe?
Måske man skulle kigge på, om personalet i jobcentrene er uddannet til det, der må være det vigtigste, nemlig ikke at få borgeren til at føle sig mere afklaret og på vej, i stedet for det der oftest sker, at borgeren bliver endnu mere modløs og frustreret end ved ankomsten.
Det er ved at være helt til grin, nærmer sig det latterlig, hva’ skal det gøre godt for? Og hvorfor skal man udsættes for de afvisende snakke og medlidende blikke, når man endnu engang går derfra med en uafklaret sag?
Jeg har personligt selv ofte spurgt lige på, hvad der var at tilbyde mig, er også ofte selv kommet med forslag, til en handlingsplan. Men nej – det er for dyrt – du er ikke syg nok til flexjob – ny uddannelse, nej det kan vi ikke tilbyde – men du kan komme ud i virksomhedpraktik, hvor andre kan få glæde af din gratis arbejdskraft – der er ikke noget til dig – jo træning i at stå op – så skulle det også være nødvendigt, at lære efter 25 år på arbejdsmarked som pædagog. Come on!
Jeg er træt af afslag – jeg er træt af dine udtagelser – jeg er træt af at , for sælge mig selv, for ingen løn – jeg er træt af at løbe panden mod en mur, gang på gang, for atter at skulle bryde sammen og hive mig selv op igen.
Hvor mange gange, kan et menneske uden superkræfter, egentlig klare det – Hr. Psykolog?
Så skulle du se mig stå med et stort skilt i tunnelen en dag – hvor jeg desperat søger et job, of line, så kom varmt imod mig, snak med mig, jeg er et menneske, der ligesom dig, bare prøver at komme videre med mit liv, jeg vil gerne arbejde, jeg vil gerne føle mig en del af det arbejdende Danmark, være med i fællesskabet. Jeg vil så gerne og kan oven i købet også, men når nu ingen kan se mig, hvad så?
Mangler i en medarbejder – så kig godt efter i tunnelen.
Det er mig, der står og fryser, med den røde næse.
Med ordet desperado tatoveret i panden!

Publiceret: 09. Februar 2012 12:58

Fik du læst

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Albertslund og omegn