"Det bliver spændende at følge de børn, som starter i skole for første gang efter ferien. Når de til sin tid går ud af skolen, vil de nemlig være gode eksempler på, om vores ambitiøse plan med den nye skolestrategi er lykkedes".
Det siger Jens Mikkelsen, formand for Børne- og undervisningsudvalget.
Den ambitiøse skolestrategi er dog ikke kun forbeholdt de nye elever. Fra første dag i det nye skoleår vil alle elever i kommunens skoler opleve, at politikerne vil styrke folkeskolen.
Ikke sådan at forstå, at der sker en revolution fra dag et, men de første mål skal nås inden for de første 5 år. Og for Jens Mikkelsen er det meget vigtigt at understrege:
"Jeg har meget stor tillid til at lærere, pædagoger og ledere kan løfte opgaven og føre planen ud i livet på deres egne måder. Det skal ske sammen med forældrene. Både i de enkelte klasser og i skolebestyrelsen".
Som en rød tråd
"Det gør mig glad, at vi i en tid, hvor der er sket rigtig mange besparelser, faktisk er lykkedes for os at få gennemført en række planer og strategier, der går som en rød tråd gennem vore børns liv. Indskolingsmodellen er på plads, og når nu alle elever fra de to gamle skoler omsider rykker sammen på Herstedlund Skole, er skolestrukturen også på plads. "Vi har også en klar digital strategi for skolerne. Den tror jeg bliver rigtig vigtig for fremtidens undervisning. Endelig har Kommunalbestyrelsen før sommer vedtaget skolestrategien, som er en ambitiøs plan frem mod 2022", siger Jens Mikkelsen.
Her sættes ind
"Det overordnede mål med planen er, at så mange som muligt skal have en ungdomsuddannelse. Forhåbentlig fremover på Campus Albertslund. Dernæst skal alle børn trives og føle, det er trygt at gå i skole. De sociale kompetencer skal styrkes hos børnene og overskriften er "Fællesskab for alle", siger Jens Mikkelsen.
"Rent fagligt vil vi styrke læsningen. Målet er, at børnene skal kunne læse, når de går ud af 2. klasse. For at kunne begå sig i resten af skoleforløbet er det vigtigt så hurtigt som muligt at kunne læse. Det gælder naturligvis også for de tosprogede elever, at her skal læsning og sprogforståelse styrkes".
"Vi ved, at vi ikke er ret stærke i naturfag, og derfor er ambitionen at styrke dem. Det skal ske i tæt samarbejde med Professionshøjskolen Metropol, som vi har indgået en partnerskabsaftale med. Forskningen er dermed inde over, og det vil både elever og faglærere få glæde af", mener Jens Mikkelsen.
"Den sidste del af skolestrategien hedder "Fuld fart frem". Der skal arbejdes på at bevare barnets lyst til at lære. Barnets udvikling hele dagen skal støttes. Målet er at gøre noget for at mindske elevernes ulovlige fravær".
God start på skolen
Jens Mikkelsen lægger også vægt på, at der i de nye planer gøres meget for at styrke overgangen fra dagtilbud til skole. Der er lavet en "Barnets bog" som skal sikre, at vigtig information om barnet følger med fra dagtilbud til skole. Og samspillet mellem skole og fritid er ligeledes styrket med den nye indskolingsstruktur, hvor pædagogerne fra SFO'en er mere med i skolen fra 0.-3. klasse.
"Lærere og pædagoger har forskellige kompetencer, som udnyttes på den måde. Samtidig giver det tryghed for børnene, at der hele tiden er nogle kendte ansigter i dagligdagen i forbindelse med skift fra skole til fritidstilbud", siger Jens Mikkelsen.
Vil følge arbejdet tæt
"Vi politikere vil følge arbejdet med skolestrategien tæt. Hvis strategien ikke rammer, som vi ønsker, kan vi rette den til hen ad vejen. Det er vigtigt, at vi giver lærere og pædagoger handlefrihed inden for skolestrategiens rammer. Der er forskellige metoder, og man når ingen vegne ved at give lærere og pædagoger spændetrøje på", siger Jens Mikkelsen, der understreger vigtigheden af, at skolestrategien gennemføres.
"Derfor er jeg glad for, at alle har deltaget i forarbejdet med skolestrategien, og at alle har taget så godt imod den. Det er væsentligt, også i relation til vores mål om at styrke forældresamarbejdet".
"Vi skal huske på: En god skolegang er den lige linje til et godt liv", siger han.
brie
Publiceret: 05. August 2012 08:00
Gå en tur, der nedsætter CO2-udslippet. Det er målet med "Gå-1-ton" marchen. Sådan er det også, når kommunaldirektør Jette Runchel åbner marchen den...
21-05-13 | Læs hele artiklen
Kender du nogle, som samler på minitoiletter, chokoladepapir eller egern? Mød dem og mange andre samlere i museets nye særudstilling ”Alle...
21-05-13 | Læs hele artiklen
På Maribo Sø afvikledes det første marathon stævne, der kan sikre udtagelse til EM i Portugal i juni for U18, U23 og senior-roere. Vallensbæk Kano og ...
21-05-13 | Læs hele artiklen
"Jeg er blevet en meget gladere dreng!", siger Martin. "Før var jeg mere stille og havde ikke så meget selvtillid. Nu siger jeg bare noget, når jeg...
20-05-13 | Læs hele artiklen
Du har nu alle tiders chance for at støtte Julemærkehjemme i Danmark og samtidig være med i lodtrækningen om et weekendophold og en middag for to....
20-05-13 | Læs hele artiklen
Søndag den 26. maj kl 10.30 byder Opstandelseskirken i Albertslund sin menighed på noget så usædvanligt som en spillemandsmesse. En fuld gudstjeneste ...
20-05-13 | Læs hele artiklen
Badesøen åbner sin 40-års jubilæumssæson lørdag den 25. maj. Jubilæet fejres, men nok ikke helt som man havde ønsket sig."Vi havde håbet at kunne...
19-05-13 | Læs hele artiklen
Af Steen Christiansen, borgmester:Indrømmet! Da jeg så Jens Galschiøts ”Balanceakt” så jeg skrøbelighed, men også håb. Netop fordi...
19-05-13 | Læs hele artiklen
Der skulle forlænget spilletid til før HIC's U15-drenge havde besejret Kr Helsinge/Gørlev med 1-2 i Faxe Kondi Ungdomspokalturnerings semifinale i...
19-05-13 | Læs hele artiklen
Onsdag den 22. maj er FN's internationale mærkedag for Biologisk Mangfoldighed, også kaldet biodiversitet. I Danmark er mange arter af både dyr,...
18-05-13 | Læs hele artiklen
Grønne vækstinitiativer står højt på den politiske dagsorden for tiden. For at samle inspiration til dette var Glostrup Boligselskab på besøg hos Bo-...
18-05-13 | Læs hele artiklen
Præsten Helen kontaktes af forskeren Lisbeth, der har desperat brug for hjælp. Lisbeth leder et eksperiment på en lukket institution med...
18-05-13 | Læs hele artiklen