Susanne Storm Lind er meget glad for, at låneaftalen for foreningen
Susanne Storm Lind er meget glad for, at låneaftalen for foreningen "Kulturhuset Birkelundgård" er faldet på plads.
Foto: Erling Borre
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu kan vi for alvor gå i gang

”Låneaftalen for Birkelundgård er en milepæl for vores arbejde”, siger Susanne Storm Lind, formand for foreningen ”Kulturhuset Birkelundgård”

Der blev trukket en flaske champagne op i aftes hjemme hos Susanne Storm Lind, da det stod klart, at en enig kommunalbestyrelse havde sagt ja til en låneaftale, som giver foreningen ”Kulturhuset Birkelundgård” lov til at lave kulturarrangementer på den gamle gård Birkelund.

”Jeg er så lykkelig! Det er så stort! Tænk, at det er lykkedes for os på bare otte måneder at få flyttet holdningen i Kommunalbestyrelsen, så der nu er bred velvilje om projektet”, siger Susanne Storm Lind (Soc.). Hun var inhabil, da sagen blev behandlet på Kommunalbestyrelsesmødet tirsdag. Hun er nemlig formand for foreningen. Derfor måtte Susanne Storm Lind afvente resultat i spænding på den anden side af døren.

”Nu kan vi for alvor gå i gang”, siger hun. ”Nogen har måske syntes, at der længe har været stille omkring foreningens arbejde. Men det skyldes alene, at vi har ventet på, at låneaftalen skulle falde på plads.

Vi har aftalt møde med Miljø- og planforvaltningen og Kulturforvaltningen om at få ryddet op i laden, og der skal containere op.

Medlemmerne indkaldes i næste uge til, at vi i fællesskab kan få gjort plads i laden, så vi kan komme i gang med at gøre klar til det næste arrangement, Lysfesten den 21. december.”

”Vi skal samtidig have lavet en aktionsplan for de kommende arrangementer, og vi skal i gang med at finde sponsorer og fond-raise”, siger Susanne Storm Lind. ”Når det er sagt, skal man ikke forvente, at vores projekt er klart på et år eller halvandet. Det vil tage tid, og vi tager det stille og roligt”.

”Det er en milepæl for os, at vi er kommet i hus med en låneaftale. Men det er i høj grad også noget, der forpligter”, understreger Susanne Storm Lind. ”Det forpligter til, at vi gør tingene ordentligt og har kvalitets-timing. Vi skal gøre det godt og rigtigt, så ingen fortryder, at de har givet os lov til at bruge gården”.

”Men nu starter vi med det hele. Det er græsrødderne, der arbejder. Det er de frivilliges arbejdskraft, der skal bære sagen frem. Det er vores, fælles projekt”, slutter Susanne Storm Lind.

brie

Publiceret: 09. December 2009 15:05
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt