Anette Øgendal på arbejde i Grønland, omgivet af kolleger.
Anette Øgendal på arbejde i Grønland, omgivet af kolleger.
Privatfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny bog: Har prøvet livet af som jordemoder i Grønland

64-årig kvinde fra Albertslund har skrevet om sine oplevelser

I 2005 valgte Anette Øgendal at opsige sin stilling som jordemoder i Danmark og rejse til Grønland for at arbejde i tre måneder.

Det blev starten på mange års kærlighed til landet, folket og naturen deroppe langt mod nord. I flere omgange har den 64-årige kvinde fra Albertslund været i Grønland, og oplevelserne deroppe har gjort så stort et indtryk på hende, at hun nu udgiver en bog,

“Pilluarit”, hedder den, hvilket betyder “Tillykke” på grønlandsk.

“Langsomt tabte jeg mit hjerte til landet, naturen, kulturen og ikke mindst kvinderne med deres indstilling til fødsel, liv og død. Gang på gang vender jeg tilbage, for jeg kan ikke lade være”, siger Anette Øgendal, der i sit hjem på Galgebakken Skrænt fortæller om Grønland med store lys i øjnene.

“Der er en helt anden fred og ro til at arbejde, en generelt helt anden indstilling til at tingene tager den tid de tager.”

Bogen er fyldt med beretninger og mange forskellige oplevelser med befolkningen, kollegerne, de fødende, naturen og længslen.

Alle fortællinger er set gennem jordemoderens øjne, og læseren tages med ind i det allerhelligste kammer, fødestuen, som ellers er lukket land for de fleste.

Der bydes på både glæde, sorg, blod og smerte, lover forfatteren.

“Det, at bogen beskriver fødslerne set fra jordemoderens side, det er noget af det der gør, at jeg tror at den vil interessere mange. Også mændene”, smiler Anette Øgendal, og tilføjer:

“Der er virkelig mange natur og rejsebeskrivelser fra Grønland, det plejer mænd også godt at kunne lide at læse om.”

Bogen udkommer på forlaget Mellemgaard og er til salg i udvalgte boghandlere. Ellers kan man også købe et eksemplar hos forfatteren selv, på Galgebakken Skrænt.

Anette Øgendal med bogen, der udkommer 14. juli.
Anette Øgendal med bogen, der udkommer 14. juli.
Privatfoto.
Publiceret: 08. Juli 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!