Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny udstilling: Fulby keramik og eksperimenterende tekstilkunst

Albertslund Kunstforening byder på udstilling med Fulby Keramik og tekstilkunst i hovedhuset på Birkelundgård

”Det er med stor glæde og stolthed, at Albertslund Kunstforening kan præsentere en udstilling af Hans og Birgitte Börjeson”, fortæller Ole Kristensen fra Kunstforeningen. ”De udstillede sidste år med en soloudstilling på Danmarks Keramikmuseum CLAY i Middelfart, det absolut fornemste museum for keramik, hvor kun ganske få keramikere er kommet gennem nåleøjet. Parret er vel nok et af Danmarks dygtigste keramiker par og med en unik historie med altid at være blandt de bedste i Danmark”.

I mere end 50 år har Hans og Birgitte Börjeson dannet par og partnerskab i værkstedet FULBY nær Sorø. I Danmark står Börjeson for kunsthåndværkertraditionen par excellence, både når de formgiver unikaværker og brugsdesign, og når de udfører deres monumentale udsmykninger. Mest kendte er de for deres karakteristiske FULBY-kander foruden at høste stor anerkendelse for deres overlegenhed i saltglaseringens svære teknik.

Tekstilkunst af Ditte Sørensen

En Singer kan andet end at sy gardiner!! Ditte Sørensen er en af den slags mennesker, man møder og som man ikke lige glemmer med det samme. Både i sin kunst og som menneske er hun udtryksfuld og helt sin egen. Denne på samme tid ukurante og også sensuelle sammensætning kommer til udtryk gennem Dittes billeder, som hun laver på en gammel symaskine. Og ofte må man blinke og kigge to gange for at forstå, det talent Ditte besidder.

Ditte Sørensens stil er eksperimenterende og med et stærkt øje for materialer og detaljer. Hendes talent for det flygtige og feminine kommer særligt frem i mødet med det underfundige og ofte humoristiske. Altid fortællende og modige. Hvor Ditte med sine værker skaber ting, man ikke har set før.

Der er fernisering på udstillingen lørdag den 22. april 2017, kl. 14 – 17, hvor du kan møde kunstnerne. Udstillingen er endvidere åben søndag den 23. samt lørdag og søndag den 29. og 30 april. Alle dage kl. 14.00 – 17.00.

Publiceret: 18. April 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere