Håndværkere skal bo under anstændige forhold, når de arbejder på byggepladser i Albertslund.
Håndværkere skal bo under anstændige forhold, når de arbejder på byggepladser i Albertslund.
Arkivfoto: due
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nye regler skal stoppe ulovlig overnatning i Albertslund

Det skal være enklere at slå ned virksomheder, hvis håndværkere bor under ringe forhold, mens de arbejder i Albertslund

Der er eksempler på, at håndværkere har boet under dårlige forhold i skurvogne eller i lader, som ikke er godkendt til beboelse, mens de har arbejdet for virksomheder med opgaver i Albertslund.

Det skal stoppes. For at gøre det så enkelt for kommunens folk at slå ned på ulovlighederne, er det vedtaget at lave et klart sæt regler.

Det har kommunalbestyrelsen vedtaget på aprilmødet.

Forslaget kommer fra Socialdemokratiet, SF og de Radikale.

Paw Østergaard Jensen (Soc.) forklarede:

”Lovgivningen er ikke nem at finde rundt i, og det vil vi forsøge at forenkle. Man kan spørge sig selv, om det er en kommunal opgave at kontrollere virksomhederne. Det mener vi, ikke mindst fordi vi er tilsynsmyndighed.”, sagde han.

”Vi har erfaringer i Albertslund, som ikke altid er faldet heldigt ud. Vi har haft sagen om Tornegårdsvej, og vi har haft en gård i Herstedvester, der ifølge lokalplanen ikke var godkendt til bebyggelse. Begge steder er vi kommet for sent. Der har været ulovlig overnatning, men ikke kunnet stoppe det, mens det har stået på.

Det vil vi ændre på. Vi lever med et reguleret arbejdsmarked, og man skal arbejde og bo under anstændige forhold. Når man bor i Danmark har man en vis standard. Vil ikke lade det undergrave af folk, der importerer billig arbejdskraft”, lød det fra Paw Østergaard Jensen.

Det er jo essensen

Lene Rygaard Jessen (Enh.) understregede, at der hersker almindelig forvirring i forvaltningen om, hvordan man håndterer den her slags sager. Derfor skal vi have klare regler, så medarbejderne ved præcis hvem der skal tage sig af klager – det skal være en fast procedure. Lokalplanen skal desuden strammes, så der skal være bopælspligt på de her ejendomme. Og så skal det ikke være campingvogne, vi skal tilbyde til udlændinge – uanset hvor de kommer fra i verden. Det er overalt i kommunen, at der skal være mere opsyn og mere kontrol. Det er ikke nok at stole på de her folk. De skal kontrolleres”, mente hun.

”Det er jo lige netop essensen med det her”, sagde Leif Pedersen (SF). ”Vi skal have en vejledning, hvor man tager ud og tester muligheder og begrænsninger. Vi har interesse i at sikre størst mulig gennemsigtighed i det her, så alle ved, hvad vi arbejde med og efter. Der skal være lige vilkår for alle. Vi skal også have kontakter til arbejdsgiverorganisationer og fagforbund. Det er et godt forslag. Og så er det en del af budgetaftalen”, sagde han.

Fører det til noget?

Lars Gravgaard Hansen (Kons.) meddelte, at Konservative ville undlade at stemme.

”Det er ikke i orden, at folk bor ulovligt. Men vi snakker om, at der skal spares i forvaltningen. Her pålægger vi forvaltningen endnu mere – selvom det burde styres af arbejdsmarkedets parter. Det er gode tiltag, som ikke fører til noget”, sagde han.

Allan Høyer (DF) kunne godt stemme for – så længe det kun er en vejledning.

Sofie Amalie Blomsterberg (V) meddelte, at hun godt kunne stemme for, men hun var dig lidt skeptisk i forhold til effekten af en vejledning.

Indstillingen blev herefter tiltrådt i enighed, idet De konservative undlod at stemme.

Publiceret: 14. April 2018 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt