Marianne Møller vil gøre Føtex Albertslund til en dynamisk butik at handle i.

Marianne Møller vil gøre Føtex Albertslund til en dynamisk butik at handle i.

Ny chef i Føtex

Marianne Møller er fra 12. marts ansat som ny varehuschef i Føtex Albertslund.

 

Et godt samarbejde og en god atmosfære blandt varehusets ansatte. Det er nøglen til at skabe en velfungerende butik og et godt sted at handle for kunderne. Den opskrift har Marianne Møller taget hul på fra første dag i sit nye job som varehuschef i Føtex Albertslund. "Jeg har afholdt samtaler med afdelingschefer og salgsledere i varehuset. På den måde kan jeg spore mig ind på medarbejderne og vi kan sammen arbejde videre fra et fælles ståsted. Føtex Albertslund er kendt for at have et godt og stabilt personale. Den gode atmosfære, som jeg har mærket her fra dag et, skal styrkes mellem de ansatte også på tværs af afdelingerne," siger Marianne Møller. Hun er født og opvokset i Holstebro. Har boet fire et halvt år i København og været ansat i Dansk Supermarked A/S fem et halvt år. "Jeg har tidligere været ansat i møbelbranchen i et firma i Holstebro og en tid udstationeret i virksomhedens forretning i Frankrig. Derefter fik jeg job som salgsleder i Føtex Holstebro. Siden har jeg været ansat som afdelingschef med ansvar for forskellige afdelinger i henholdsvis Føtex Glostrup, Husum, Helsingør og Nørrebro. Jeg er glad for at have fået jobbet som varehuschef i Føtex Albertslund. Det var et af de varehuse, som var attraktive for mig. Butikken har en god størrelse, der er et godt og stabilt personale og den ligger godt i forhold til min bopæl på Frederiksberg," siger Marianne Møller. "Føtex Albertslund skal være en dynamisk butik at handle i. Fyldt med nye, spændende oplæg og tiltag for kunderne. Vi har mange faste kunder, som kommer her hver dag eller flere gange om ugen. De skal mærke, at der sker noget i butikken. Der skal være alsidighed og altid sæsonaktuelle varer. Jeg vil også gerne have aktiviteter i gang på tværs af butikkens afdelinger," siger Marianne Møller. Ellers er hendes ambition fortsat at styrke Føtex` profilområder inden for bl.a. frugt og grønt samt slagteren. Sortimentet af friskbagt bagerbrød i håndværkerkvalitet skal også fasttømres. Indenfor den nye kvalitetsserie Princip, vil Marianne Møller sørge for, at kunderne løbende bliver orienteret om nyheder. Der er f.eks. lige kommet en ny lækker æblemost som hun opfordrer kunderne til at smage. Endelig vil hun sørge for et stort og bredt sortimentet af økologiske fødevarer. Det er et område, der er i stærk vækst, siger den nye varehuschef. brie

Publiceret 20 March 2007 00:00