Vi skal være i børnehøjde, og vi er her for at skabe tryghed og sikkerhed for børn og voksne, lød det fra det frivillige beredskab under Børnefestugen.

Vi skal være i børnehøjde, og vi er her for at skabe tryghed og sikkerhed for børn og voksne, lød det fra det frivillige beredskab under Børnefestugen.

Beredskabsfolk fik hvervet nye frivillige i festugen

Børnefestugen blev en god oplevelse for frivillige

“”Hvad laver en brandmand?”
“Må jeg låne din walkietalkie?”
Nysgerrigheden var stor blandt børnene, da de frivillige fra Albertslund Kriseberedskab stod klar ved eget telt under Børnefestugen i den forgangne uge.
Det tog de frivillige med højt humør, for det hører jo med når man har med de kære små at gøre:
“Vi skal være i børnehøjde, og vi er her for at skabe tryghed og sikkerhed for børn og voksne”, sagde Sanne Seloy, mens hun sammen med Lars Blok og de andre fra det frivillige beredskab skuede ud over det stærkt aktivitetsprægede område.

To indmeldelser

I løbet af ugen skulle de tage sig af sår og skader i samaritterteltet, men også, som noget nyt i år, overvågningen af parkeringspladsen.
“20 småskader og en enkelt på skadestuen”, gjorde Sanne Seloy op torsdag.
Det var ikke kun fra børnene, at interesse var stor. Ugen udløste også stor interesse blandt unge og voksne for at blive en del af beredskabet:
“To har meldt sig ind”, konstaterede en tilfreds Lars Blok.
Han tilføjer, at det frivillige beredskab i Albertslund nu får sin egen kreds, hvor man hidtil har hørt under vestegnen.

Der var en del småskader, der lige skulle kigges på. Her er det Jasmin, der bliver lappet sammen i samaritterteltet.

Der var en del småskader, der lige skulle kigges på. Her er det Jasmin, der bliver lappet sammen i samaritterteltet.

Gratis kurser

Desuden fremhæver Sanne Seloy også de kurser som Beredskabsforbundet afholder, blandt andet et gratis et om hvordan man bedst selv sikrer sit hus mod oversvømmelser og andre ulykker.
Man kan sagtens bruge endnu flere frivillige. Interesserede kan kontakte Sanne Seloy på telefon 24 26 68 82.
due

Publiceret 16 June 2012 03:00