Så galt kan det gå, hvis man opbevarer krudt i lommen.

Så galt kan det gå, hvis man opbevarer krudt i lommen.

Put aldrig krudt i lommen - og husk brillerne

Gode råd om fyrværkeri kan ikke siges for tit. 5. klasserne fik nogle vigtige instrukser med på vejen før det går løs med nytårsløjerne

Halløjsa - der brændte jakken jo simpelt hen op. Hvorfor gjorde den mon det?
Det var fordi "personen" inde i jakken havde gemt sit nytårsfyrværkeri i lommen. Det var rigtigt dumt.
Jo, eleverne i 5. klasse på Herstedlund Skole fik syn for sagen, da Beredskabet i Albertslund onsdag formiddag aflagde besøg for at fortælle om og demonstrere fyrværkeri.
For vi ved det jo godt - eller gør vi? Det der med hvordan nytårsfyrværkeri håndteres korrekt, er der målt på skader hvert nytår åbenbart mange der enten ikke ved eller har "glemt".

Skynd dig væk

Her fik alle eleverne udleveret beskyttelsesbriller, og Lars Blok viste den udbrændte jakke frem og forklarede, at krudtet selvfølgelig skal opbevares i en pose.
Men også den med ikke at holde fyrværkeriet i hånden og skynde sig væk, når man har antændt lunten, blev fremhævet.
Man må heller ikke kaste med fyrværkeriet, og så skal man tænke på at placere krudtet i et område, hvor der er god plads og hvor det virker sikkert at fyre af - og så skal man også tænke på at tage hensyn dyrene.

Tænd aldrig krudtet i hånden - og kast ikke med det, lød andre råd fra Lars Blok.

Tænd aldrig krudtet i hånden - og kast ikke med det, lød andre råd fra Lars Blok.

Hvad nu hvis...?

Demonstrationen foregik på skolens idrætsanlæg, og inden da havde Lars Blok indendøre gennemgået gode råd med de unge elever.
Herunder, hvor farligt kanonslag er, og hvad man gør hvis fyrværkeri-skaden vitterligt sker.
Så er det koldt vand på, også gerne noget omslag - og se at få fat i noget voksenhjælp i en fart.
"Vi er rundt på alle skolerne i Albertslund, hvor vi har udvalgt 5. klasserne", fortæller Lars Blok, der tilføjer at indsatsen foregår i samarbejde med SSP og Det frivillige Kriseberedskab i Albertslund.
Efter besøget på Herstedlund venter Herstedøster og Herstedvester Skole torsdag.
due

Og så er det på med brillerne - selvfølgelig.

Og så er det på med brillerne - selvfølgelig.

Publiceret 13 December 2012 04:00