Undgå ulykker i dit hjem

Beredskabet i Albertslund holder gratis kursus i at håndtere hverdagens begivenheder

Ved du hvad det er fornuftigt at have i bilen en kold vinterdag? Kender du alarmeringerne i Danmark? Ved du hvad du skal gøre når der kommer en syndflod? Ved du hvad du skal gøre for at dit hjem er et sikkert sted at være også når du ikke er hjemme og du har andre til at se efter hunden, katten, børnene og dine stueplanter? Vidste du at samfundet har forventninger til dig - fuldstændig som du har forventning til samfundet om at der kommer hjælp når du ringer efter 112. Det spørger Albertslund Kriseberedskab om. De giver dig alle svarene på et gratis kursus. Kurset holdes af kriseberedskabet i Albertslund af en instruktør der er uddannet hos beredskabsforbundet. Det finder sted torsdag den 23. maj kl. 13.00-16.00 i Frivilligcentret, Bygangen 1. sal i Albertslund Centrum.

Dagligdags situationer

"Her vil du blive rustet til at klare mange forskellige situationer der kan opstå i dit hjem, på vej til og fra jobbet, i bilen, i sommerhuset, på stranden, sammen med familie, vennerne eller alene hjemme. vi vil spille os gennem flere tænkte situationer, så du ved hvordan du skal forholde dig hvis der sker en ulykke i dit hjem", fortæller Jeannette Nauta-Ridderstrøm. "Samtidig får du et spil med hjem som gave så du kan spille det med familie og venner - det er bedre en matador og så lære du noget samtidig. Vi viser nogle klip af små uheld og hvordan man takler dem. Kurset veksler mellem oplæg, film, spil og aktiv debat om hvordan hverdagen kan sikres mod ildebrand, vandstanden, småskader, faldulykker og meget, meget mere".

Uddanner sig løbende

Kreds Albertslund har 20 medlemmer der har kontrakt med kommunen som hjælpebrandvæsen og har opgaver som evakuering og forplejning ved større ulykker. "Vi uddanner os løbende så vi er klædt på til de opgaver vi får tilbudt. Vi har førstehjælps -brand- og p-vagt på børnefestugen. Det gør at det er nemmere og sikre at aflevere sine børn til stedet hver dag. Vi har også vagt på operaen på birkelundgård og har deltaget på Ishøj kræmmermarked og hjulpet til ved 6- dagesløb i Ballerup. Vi fik sidste år en pris for at være den kreds i hele landet der havde holdt flest forebyggelseskurser for borgere i egen kommune. Sidder du i en forening, boligorganisation eller lignende og synes dette kursus er noget I skal have, så kontakt os og vi kommer helt gratis og afholder et kursus for jer", fortæller Jeannette Nauta-Ridderstrøm. Man kan altid bruge flere frivillige så derfor har Albertslund Kriseberedskab en bod på Foreningernes dag i Albertslund Centrum, i september, hvor man kan høre mere om hvad beredskabet laver, og hvordan de vedbliver med at uddanne sig. "I år skal vi alle have hygiejnekursus så vi sikkert kan lave mad til mange", siger Jeannette Nauta-Ridderstrøm. Har man lyst, kan man også skrive til kredsleder Sanne Seloy på mail: seloysanne@gmail.com

Publiceret 09 May 2013 04:00