Niclas Larsen ny verdensmester

Den 23-årige albertslunder Niclas Larsen hentede VM-bælte efter en suveræn fight i Tyskland

I en af de bedste thai-boksekampe på europæisk grund meget længe besejrede Niclas Larsen fra Albertslund tyskeren Leo Bönniger, og vandt VM-titlen i mellemvægt, minus 72,5 kilo under WKU Muaythai.
Kampen blev bokset i tyske Bamberg med The Champions Club Germany som arrangører. Kampen mellem Niclas ?the destroyer? Larsen og Leo Bönniger var aftenens hovedbegivenhed, og det blev en suveræn opvisning i styrke, teknik og overblik.
Fra den første af kampens fem omgange gik begge fightere ud i højt tempo og med hurtige styrkefyldte slagudvekslinger. Tyskeren blev dog tvunget mere og mere i defensiven af en ekstremt determineret og lynhurtig Niclas. Mikenta-fighteren holdt fast i teten i de to første omgange, og det så ud som om det var et spørgsmål om tid før han fik lukket kampen.
I tredje omgang kom Bönniger tilbage. Det var nu han skulle vende opgøret, hvis den forsvarende Verdensmester skulle beholde sit bælte. Niclas Larsen holdt dog hovedet koldt, og fik med effektive serier og godt defensivt arbejde igen overtaget.
De sidste to omgange blev en opvisning i angrebskombinationer fra Niclas, og da gong-gongen lød efter femte og sidste omgange var der ingen tvivl om at Mikenta-fighteren var den nye Verdensmester.
Dommerstemmerne var lige så klare som kampen. Niclas var ny Verdensmester.
Niclas er i ringen allerede igen på lørdag den 18. maj, hvor han skal møde spanske Yassine Cherkaoui som en del af Fight Arena 25 i Albertslund MusikTeater. Dørene åbnes kl. 17.00. Stævnet starter kl. 18.00.
thor

Publiceret 13 May 2013 07:00