Willy Egmose Trio spiller jazz i præstegårdshaven.

Willy Egmose Trio spiller jazz i præstegårdshaven.

Sommerkoncert i Præstegårdshaven

Willy Egmose trio og Erik Grip i Herstedøster præstegårdhave Grundlovsdag kl. 14.

For 11. gang er der sommerkoncert i Herstedøster præstegårdhave Grundlovsdag kl. 14. Sommerkoncerterne er en blanding af fest, musik, sang og fællesskab.
"For 10 år siden åbnede Erik Grip for traditionen med en medrivende koncert for 500 tilskuere. Vi har inviteret ham til at komme i år, hvor han har 50 års turné-jubilæum. Han er den nok mest vedholdende visesanger. Derfor er det dejligt at byde ham velkommen igen", fortæller sognepræst Lars Kruse. "Willy Egmose Trio har vi ønsket at høre her i Herstedøster i mange år. Nu er det blevet muligt. Det er en fantastisk jazztrio, der foruden Willy Egmose selv på piano består af Jeppe Smith-Olsen, kontrabas og Espen Laub von Lillienskjold, trommer. Egmose er en institution i dansk jazzliv, aktiv siden 1958 … og organist i Skjern kirke siden 1968".
Selvfølgelig optræder flere af kirkens kor også den dag. Vi vil få at høre, hvad kirkens mange kor nu kan.
Man fylder madkurven og mødes i Præstegårdshaven , Herstedøstergade 5, Grundlovsdag, 5. juni kl. 14. Der er mulighed for at købe drikkevarer, kaffe, the og kage. Har nogen lyst til at hjælpe med at bage en kage, vil det vække stor glæde. Overskuddet fra koncerten går til julehjælp til værdigt trængende i sognet. Der er fri entré.

Publiceret 29 May 2013 06:00