Hvis stormen rammer Albertslund igen, og området bliver lige så hårdt ramt som vi har set andre steder, så er det spørgsmålet om vi har frivillige nok, siger beredskabschef Peter Seloy.

Hvis stormen rammer Albertslund igen, og området bliver lige så hårdt ramt som vi har set andre steder, så er det spørgsmålet om vi har frivillige nok, siger beredskabschef Peter Seloy.

Brug for flere frivillige til fremtidig storm-indsats

Beredskabschef har stor ros til de frivillige efter "Bodil", men vurderer der kan blive brug for flere hvis en kraftig storm igen rammer Albertslund

Det tag, der røg af et rækkehus torsdag aften i Løvens Kvarter, var en markant undtagelse for Albertslund, der generelt slap nådigt fra “Bodils” hærgen torsdag aften.
“Vi havde udover Løvens Kvarter ikke noget der medførte udrykninger. Der var væltede træer og havetrampoliner der var fløjet hist og her, men det medførte kun småskader”, siger beredskabschef Peter Seloy.
Han roser beredskabet for i fin stil at have redet stormen af, og forklarer at man var rustet til hvis det var gået helt galt.
“Vi havde samarbejde med Hjemmeværnet og var klar til at rykke ud.”
Men i stedet blev der sendt bistand til hårdt ramte områder som Roskilde og Frederikssund, og her har Peter Seloy ros til de frivillige:
“Vi havde frivillige, der knoklede halvandet døgn med at hjælpe med at pumpe vand væk. De er virkelig trætte nu”, fortæller Peter Seloy.
Han mener, at stormen viser at det frivillige beredskab er uundværligt.
“Det her viser også, at vi kan sagtens bruge endnu flere frivillige. Hvis stormen rammer Albertslund igen, og området bliver lige så hårdt ramt som vi har set andre steder, så er det spørgsmålet om vi har folk nok."
Interesserede kan henvende sig til kommunen og spørge efter beredskabet.
due

null

Publiceret 10 December 2013 09:00