Lav din egen maske til fastelavn

Albertslund Bibliotek er i vinterferien klar med hjælp til at lave din helt egen maske

Fastelavnen står for døren – og i den anledning kommer grafisk designer og illustrator Anne Sophie Helger på besøg i vinterferie på Albertslund Bibliotek torsdag 23. februar for at lave fastelavnsworkshop for og sammen med børn.
Anne Sophie er ekspert i at lave flotte masker, og hun sidder klar fra klokken 11.00 for at hjælpe byens børn med at designe sin helt egen fastelavnsmaske. En fugl, en ræv, et monster eller en fin dame og meget mere er det, man kan få ud af enkelte ting som æggebakker eller paptallerkner.
Arrangementet er gratis og uden tilmelding. Workshoppen starter altså klokken 11.00 og slutter klokken 15.00. Man må meget gerne tage genbrugsmaterialer med for eksempel æggebakker, plastikbøtter, plastikdunke, plastiklåg, plastik skruelåg, stofrester, papkrus, paptallerkner, plastikgafler og papirsposer.

Publiceret 13 February 2017 06:00

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV