Gratis i teatret og se ’Et mærkeligt skib’

Ungerådgivertilbuddet Headspace inviterer unge i Teatertret Vestvolden

Headspace er et gratis ungerådgivningstilbud, der har centre rundt omkring i hele landet. Nu kommer de også til Hvidovre og Albertslund. Derfor vil de invitere unge i Albertslund og Hvidovre i teatret. Det er forestillingen ”Et mærkeligt skib”, der spiller 24. februar kl. 19 på Teater Vestvolden. ”Et mærkeligt skib” er et intimt og stærkt drama om drengen Elo. Elo er ensom og har ikke et fællesskab eller en familie, hvor han hører hjemme, indtil der en dag flytter en ny familie til byen. Stykket er en blanding af teater, film og musik - fyldt med nerve, nærvær og eftertænksomhed til rygsækken. Kl. 18.30 åbnes dørene, og der serveres gratis kaffe, sodavand og en snack Efter forestillingen er der kl. 20 debat og fortælling om ungeliv i Danmark ved Emil Nørlund. Vil man med, skal man sende en mail til kss@headspace.dk eller cn@headspace.dk med navnene på dem, man gerne vil i teatret med. Det eneste krav er, at minimum én af personerne er mellem 12 og 25 år gammel.

Publiceret 17 February 2017 05:00

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV