Her på hjørnet, hvor Miss & Mr. tidligere lå, åbner en ny, italiensk-inspireret café.

Her på hjørnet, hvor Miss & Mr. tidligere lå, åbner en ny, italiensk-inspireret café.

Ny café og tøjbutik på vej til centret

Begge planlægger at åbne til maj

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Der er to nye forretninger på vej til Albertslund Centrum.
En café, der skal åbne i lokalet, hvor Miss & Mr. tidligere lå, og en Tøjeksperten, der vil slå dørene op i Fætter BRs tidligere lokale.
Manden bag cafeen, Fatih Sime, oplyser, at han vil åbne i starten af maj. Af Centerforeningens nyhedsbrev fremgår det, at der også er planer om at åbne en Tøjeksperten-butik til maj.
Fatih Sime står også bag Café Felix og Felix Steak House, og han forklarer, at Café Felix fortsætter som hidtil.
Mens Steak House på Stationsporten vil lukke ned og en ny café genopstå i det attraktive hjørne, hvor Miss & Mr. tidligere holdt til.
“Den nye café får navnet Rocca Steak & Café. Det bliver noget helt andet, og meget større end Felix Steak House”, siger Fatih Sime.
“Det bliver en meget bedre placering for os, med flere kunder på vej gennem centret. Det bliver et koncept med mange italienske retter. Pizza og pasta, men også steaks.”
Planen er en café i rustik og robust stil, med mulighed for udendørs servering om sommeren.
Flere informationer om den nye Tøjeksperten-butik, og hvad der i øvrigt skal ske med lokalet, hvor Felix Steak House holder til nu, vil centrets ejer, Citycon, vende tilbage med senere.

Publiceret 07 March 2017 06:00