Fleksibel arbejdstid:

Det blev et ja med forbehold

Kun Enhedslisten stemte imod, da en ny ordning blev vedtaget

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

“Vi støtter dette her forslag, men...”
Den formulering dukkede op flere gange rundt om bordet, da kommunalbestyrelsen tirsdag aften skulle behandle et forslag fra SF om fleksibel arbejdstid i kommunen.
Der var støtte, men med forbehold, til forslaget, som vil give kommunalt ansatte mulighed for en mere fleksibel arbejdstid.
“Der er masser af ramme omkring dette her, jeg ikke kan gennemskue”, sagde Brian Palmund (V).
Både han og Lars Gravgaard Hansen (Kons.) efterlyste mere præcisering i forslaget, men Leif Pedersen (SF) forsvarede den meget åbne formulering:
“Det giver størst mulighed for at man ude lokalt kan aftale det mere præcist og konkret.”
Helge Bo Jensen (Enh.) ville kun støtte forslaget, hvis tre ændringsforslag kom med.
De gik på, at forsøget skal godkendes af tillidsfolk og de enkelte teams, at overarbejde skal kompenseres, og at medarbejderen har mulighed for at vende tilbage til normal arbejdstid, hvis det er ønsket.
Det mente Leif Pedersen (SF), at det allerede lå som en del af forslaget, men det var Helge Bo Jensen ikke enig i.
En afstemning forkastede Enhedslistens forslag, og så blev SF-forslaget godkendt.

Publiceret 17 March 2017 10:05

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV