Hvem har gjort noget godt for miljøet?

På Grøn Dag kan du stemme, samtidig med at du spiser morgenmad

Af
Jørgen Brieghel

Som noget nyt på Grøn Dag – der finder sted den 29. april – kan man i år spise morgenmad, samtidig med at man stemmer på den person eller den borgergruppe, man synes har gjort noget absolut godt for miljøet i Albertslund. ”Vi sætter en lille kasse op ved siden af morgenmadsboden”, siger Anne Adamsen fra kommunen Miljø & Teknik-afdeling. ”Vi vil nemlig lade borgerne være med til at bestemme, hvem der skal have årets Grønne Initiativpris for borgere. ”Når Grøn Dag er slut, samler vi alle forslagene. Der er ikke tale om en egentlig afstemning. Men der sker en udvælgelse ud fra kriterierne: ’Miljøeffekt på kort eller lang sigt’, ’Demonstrationsværdi’ og ’Nytænkning’. Vinderen udpeges af en dommerkomité, som består af chefer i Albertslund Kommune”. ”Der er altid mange mennesker ved vores morgenmadsbod. Så man kan jo slå to fluer med et smæk ved at skrive et navn på en seddel og smide det i forslagskassen, mens man venter på at få serveret kaffe og rundstykke”. Grøn Dag finder sted på Materialegården, Holsbergvej 44 fra kl. 10-14.

Publiceret 21 April 2017 06:00

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Albertslund Posten
SENESTE TV