Værktøj stjålet fra firmas varevogn

Politiet har ikke opgjort hvor meget der er stjålet for

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

En varevogn, der tilhører firmaet HRH i Albertslund, har været udsat for et indbrud.
Varevognen holdt parkeret på Stenlillevej i Stenløse, og indbruddet fandt sted mellem tirsdag klokken 15 og onsdag kl. 7.45. Her er nogen brudt ind ved at bore et hul ved låsen i bagdøren, og har herefter stjålet noget værktøj.
Politiet har ikke opgjort hvor meget der er stjålet for, men forklarer, at det er en type indbrud man ser flere og flere eksempler på.
“Vi er begyndt at få flere af denne her slags anmeldelser. Derfor tager vi dem også mere alvorligt, og laver gerningssteds-undersøgelser på dem”, siger Erik Andersen fra Nordsjællands Politi.
Bilen, det gik ud over, er en Fiat Ducato.

Publiceret 10 August 2017 10:13

SENESTE TV