Så er der fest for at fejre den nye kanalgade

Bydelsfest langs kanalen 2. september

Så er der fest. “Kommunen har lovet, at Kanalgaden vil være klar”, siger arrangørerne, og derfor er der bydelsfest i Kanalgaden lørdag 2. september klokken 11.00 til 16.00. Der bliver lagt op til et brag af en fest, fordi den nye Kanalgade skal fejres, og som sædvanlig vil der være fyldt med loppeboder, underholdning for børn, god musik og dejlig mad. Festen er et samarbejde mellem de seks boligafdelinger i Albertslund Syd og bliver holdt i Kanalgaden langs Kanalen. I løbet af festen kan man blandt andet komme til at høre Desperado Rocks og Musikskolens Street Life Bigband spille. Børneaktiviteter står Klub Svanen for. Der vil være hjemmelavet mad fra Café 72, fortæller arrangørerne.

Publiceret 23 August 2017 09:33

SENESTE TV