Se billederne:

Krolf-mesterskaber afviklet i silende regn

AIF Senior Idræt holdt DAIs regionsmesterskab i krolf på Albertslund Stadion

Af
Jørgen Brieghel

AIF Senior Idræt var onsdag vært for afviklingen af DAI's (Dansk Arbejder Idræt) Regionsmesterskab i krolf for Region Hovedstaden.
Der mødte 80 krolfspillere op fra regionens 7 krolfklubber, og der forestod en række svære kampe, der blev afviklet med stor koncentration og alvor.
Spillet blev ikke blev lettere af, at hele onsdagen var præget at megen regn.
Regionsmesterskabet blev trods vejret afviklet med masser af godt humør, og der kunne overdrages pokaler og medaljer til de tre bedste damer, tre bedste herrer og til de tre bedste hold.
Det var regionens krolfudvalg, der med formanden Flemming Birkemosegård i spidsen, stod for den praktiske afvikling af regionsmesterskabet, og AIFs hovedformand, Jørn Jensby, der fik det ærefulde hverv at overrække præmierne til de gæve vindere.
Medaljer til damerne gik til Linda Christiansen, Hornsherred, Jonna Nielsen, Ledøje/Smørum og Birgit Rose Holm fra Hornsherred.
Hos herrene gik medaljerne til Erik Hansen, Hornsherred, Mogens Kortegård, BK Greve og til Per Kyhn fra Ølstykke.
Pokalen for hold gik til Hornsherred, Merløse og Ledøje/Smørum.
Regionsmesterskabet var samtidig en del i kvalifikationen til Danmarksmesterskaber 2017 i krolf, der afvikles i og omkring Smørum Kulturcenter lørdag den 30. september.

Deltagerne i regionsmesterskaberne mødtes i AIF-huset på Stadion. Foto: brie

Deltagerne i regionsmesterskaberne mødtes i AIF-huset på Stadion. Foto: brie

AIF's hovedormand, Jørn Jensby (t.h.), overrakte pokaler til spillerne.

AIF's hovedormand, Jørn Jensby (t.h.), overrakte pokaler til spillerne.

Fællesskabet er vigtigt. Man sluttede derfor med en god frokost. Privatfoto

Fællesskabet er vigtigt. Man sluttede derfor med en god frokost. Privatfoto

Publiceret 08 September 2017 08:56

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV