DEBAT:

Specialisterne skal komme til patienterne

Af
Stig Larsen

kandidat til Hovedstadens Regionsråd for Enhedslisten

Vi får stadig færre og større hospitaler, lægerne bliver stadig mere specialiserede. Det betyder, at de bliver dygtigere til det, de gør. Og det er vi som patienter og pårørende glade for. Men specialiseringen betyder også, at lægen kun ser den del, hun behandler og ikke resten af mennesket. Samtidig med, at patienter bliver kostet rundt mellem afdelinger og hospitaler. Nærheden forsvinder. På Vestegnen betyder det, at patienterne skal pendle mellem regionens store sygehuse.  Det er ikke holdbart.
Enhedslisten arbejder for et sundhedsvæsen som reelt sætter patienten i centrum. Specialisterne bør i højere grad komme til patienten i stedet for omvendt. Og det er muligt. Det kræver bare ambulatorier i lokalområderne, hvor patienter med flere sygdomme kan møde de behandlere, de har brug for. To er på vej på Amager og Frederiksberg Hospital. 
I Hovedstadens Regionsråd vil Enhedslisten arbejde for mere nærhed i sundhedsvæsenet.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Publiceret 08 November 2017 08:46

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV