DEBAT:

Borgmesterens førerløse valgbus

Af
Lene Rygaard Jessen

Enhedslisten

I to dage har Gl. Landevej været spærret på grund af “ Vejarbejde”- stod der på skiltet.
Yahuu, tænkte jeg, endelig reparerer de gadelygterne på cykelstien, som, på trods af at det er nyeste DOLL-gadelygter, ikke har virket, når jeg i bælgmørke er cyklet på arbejde.
Men nej, det var endnu en borgmester- manøvre, som skulle tiltrække pressen, midt i en valgkamp. Borgmesteren skulle nemlig ud at køre i førerløst køretøj! Sjovt nok 11 dage før valget.
Nu er det så spørgsmålet om det er godt eller skidt for borgmesterens valgkamp? I Enhedslisten ser vi ikke det store perspektiv i, at køretøjer føres af robotter i stedet for af mennesker. Vi synes også det er uanstændigt at lukke en vej, som mange benytter til og fra arbejde, på to hverdage i myldretiden.
Magen til arrogance skal man da snart lede længe efter.
Eller hvad mener du?

Publiceret 12 November 2017 07:00

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV