Analyse:

Steen Christiansen fortsat borgmester efter valget

Ugebrevet Mandag Morgen spår, at Albertslund har samme borgmester efter valget som i dag

Af
Jørgen Brieghel

Albertslunds borgmester efter valget hedder Steen Christiansen (Soc.) – ligesom i dag. Det vurderer Ugebrevet Mandag Morgen.
”På baggrund af meningsmålinger, reportager i lokale og regionale medier, TV 2 og DR samt samtaler med udvalgte aktører vover Mandag Morgen pelsen og sætter navn på de 98 kommende borgmestre”, skriver Mandag Morgen på sin hjemmeside.
De begrunder deres valg af Steen Christiansen i Albertslund sådan:
”Socialdemokraten Steen Christiansen har været borgmester siden 2010 og er det også efter valget.
I Albertslund styrer Socialdemokratiet og har gjort det siden kommunalreformen i 1970. Først med Svend Aage Madsen ved roret og siden 1978 med Finn Aaberg. Socialdemokratiet sidder i dag på 9 ud af 21 mandater. To ud af tre stemmer går de til de røde partier. Dog har Enhedslisten flere gange nærmest ageret opposition til Socialdemokratiet.
Alternativet spås gode chancer for at komme ind. Partiet er i valgforbund med de radikale og Enhedslisten.
De fire borgerlige partier – Dansk Folkeparti, Venstre, de konservative og Liberal Alliance – er også gået sammen i valgforbund. DF er det største parti i dag med tre mandater. Men de er ikke i nærheden af at true Steen Christiansen”.
 
Læs analysen: De bliver borgmestre efter valget

Publiceret 14 November 2017 12:12

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV