Frækt tyveri mod 85-årig:

Lurede pinkoden og stjal hendes pung

Kvinden blev udsat for tyveri foran sin bopæl

En 85-årig kvinde er blevet udsat for et tricktyveri foran sin bopæl på Kanalens Kvarter.
Kvinden var onsdag ved middagstid netop kommet hjem fra sin indkøbstur, da hun blev opsøgt af en kvinde, som spurgte hende om noget på et sprog, hun ikke forstod.
Da den 85-årige kort tid efter kom op i sin lejlighed, opdagede hun, at hun havde fået stjålet sin pung fra sin jakkelomme.
Gerningsmændene, som angiveligt aflurede kvindens pinkode i supermarkedet, nåede at hæve et større kontantbeløb fra kvindens dankort, inden det blev spærret.
Manden, som angiveligt aflurede kvindens pinkode, beskrives som:
Mand med anden etnisk baggrund end dansk (muligvis østeuropæisk), ca. 50 år, omkring 170 cm. høj, almindelig af bygning og iført mørkt tøj.
Kvinden, som opsøgte den 85-årige, beskrives som:
Kvinde med anden etnisk baggrund end dansk (muligvis østeuropæisk), ca. 40 år, omkring 165 cm. høj, almindelig af bygning og iført en grå, halvlang jakke.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.
due

Publiceret 08 December 2017 12:31

SENESTE TV