Bach til Blues – 400 års musik på én time

Trioen Come Sunday spiller dig gennem musikhistorien i Herstedvester Kirke

koncert Var komponisten Johann Sebastian Bach den første jazzmusiker? De fleste vil nok svare nej til det, men Bach var kendt som en stor improvisator. Med afsæt i Bach bevæger trioen Come Sunday sig gennem musikhistorien i Herstedvester Kirke søndag 14. januar – og slutter med en omgang heftig blues. Koncerten vil indeholde både nodetro og improviserede passager i Bachs ånd. Desuden vil der være jazz med inspiration fra Bach og mere moderne kirkemusik. Trioen består af jazz-organisten Kjeld Lauritsen, der er en af pionererne inden for orgeljazz i Danmark. Tenorsaxofonisten Jan Harbeck modtog prisen for årets jazz CD i 2008. Trommeslageren Espen Laub von Lillienskjold dynamiske spil er garant for at musikken swinger. Der er gratis adgang til koncerten, og man må tage en lille drik med ind i kirken.

Publiceret 12 January 2018 19:00

SENESTE TV