Chris Tanners trio spiller, når Albertslund Jazzklub fejrer 50 år. Pressefoto

Chris Tanners trio spiller, når Albertslund Jazzklub fejrer 50 år. Pressefoto

50 års jubilæum fejres med gratis jazz

Albertslund Jazzklub holder reception på rådhuset 7. april i anledning af de 50 år

15. februar 1968 blev Albertslund Jazzklub stiftet. Det skete på det daværende bibliotek på Stationstorvet. Initiativtagerne var John Duelund Nielsen, Leif Andreasen, Erling Lindhardt og Egon Duelund.

Derfor har jazzklubben i år 50 års jubilæum, som fejres ved en reception i kantinen på Albertslund Rådhus lørdag 7. april kl. 14-16.

Her spiller Chris Tanners trio swing blues og New Orleans-klassikere. Trioen består af Chris Tanner på klarinet, Henrik Bay på guitar og Jens Kristian Andersen på bas.

Der er festtaler af formand Troels Busk og borgmester Steen Christiansen. Jubilæumsskriftet udkommer også denne dag med tekst forfattet af Bjarne Duelund og illustrationer fra Lokalhistorisk Samling,

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Om aftenen er der stor fest i Forbrændingen, hvortil der er udsolgt.jesl

Publiceret 19 March 2018 05:15