Kun en tåbe frygtede ikke det danske landshold i årene 1908-20.

Kun en tåbe frygtede ikke det danske landshold i årene 1908-20.

Michael har dykket ned i fodboldens gyldne historie

I en ny bog beretter albertslunder om “guldalderen” fra 1908-20

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Dansk fodbolds guldalder - det var da dengang i firserne. Med Elkjær, Laudrup, Morten Olsen - var det ikke?

Nej, det er faktisk ikke rigtigt, hvis man spørger Michael Kjærbøl. Han har netop udgivet en ny bog, “Dansk fodbolds sande guldalder”, og den fortæller om et af verdens bedste landshold - fra 1908 til 1920...

Det er fortællingen om en epoke hvor dansk fodbold tilhørte den absolutte verdenselite. En periode hvor alle andre fodboldnationer så op til den danske måde at spille på. Hvor en landskamp i København var en sikker dansk sejr – uanset modstanderen.

Den 47-årige Michael Kjærbøl er opvokset i Albertslund, og har i mange år slået sine folder i BS72, hvor hans far, Lars Kjærbøl, også kendes af mange for sit aktive virke.

Positiv fodbold opfundet

Det er hans første bogudgivelse, og selv om emnet kan virke “nørdet”, håber albertslunderen på et helt andet indtryk af bogen:

“Jeg håber at give folk en oplevelse af, at det var i de her år, hvor dansk fodbold udviklede sig til det vi kender i dag.”

Historien er fyldt med sjove anekdoter. Om skotterne, der bragte rigtig fodbold til Danmark.

Om Nils Middelboe der blev en af de dygtigste spillere i verdens stærkeste liga – uden at tjene en krone på sin kunnen.

Om Carl Skomager som ikke fyldte mere end skråtobak for en tokrone, men som kunne sparke hårdere og mere præcist end nogen anden. Og så videre.

Danmark opnåede i starten af århundredet ikke bare medaljer og succes, men blev populær for sit offensive spil.

“Det var faktisk i de år, hvor begrebet positiv fodbold, som vi forbinder meget med firserne, blev født”, siger Michael Kjærbøl.

“I firserne vandt vi nok ingen medaljer, men vi vandt hele verdens fodboldhjerter. Det var den fodbold-forståelse, der kom til verden fra 1908-20.”

“Dansk fodbolds sande guldalder” er udkommet på forlaget Turbine.

Carl Sko - en markant skikkelse på

Carl Sko - en markant skikkelse på "guldalderholdet".

Michael Kjærbøl, der er opvokset i Albertslund og været aktiv i BS72, står bag bogen.

Michael Kjærbøl, der er opvokset i Albertslund og været aktiv i BS72, står bag bogen.

Publiceret 22 April 2018 05:00

SENESTE TV