Fest i gårdhusene:

Ingen midtvejskrise i AB Syd

Renoveringen i AB Syd er ca. halvvejs i processen, og boligerne vil allerede være færdige i foråret 2019 - seks måneder før tid. Det blev fejret forleden

Bo-Vest havde inviteret alle beboere i gårdhusene i AB Syd til en festlig fejring af renoveringsprojektet. 307 af gårdhavehusene er afleveret i høj kvalitet og projektet vil være færdig seks måneder før tid, lyder det fra Bo-Vest. Projektet har af de grunde nået en vigtig milepæl, som selvfølgelig skulle fejres. Det skete fredag med hotdogs, øl og godt humør. For omtrent to år siden begyndte det omfattende renoveringsprojekt i gårdhusene i AB Syd. Det var nødvendigt at renovere afdelingen, ligesom det har været tilfældet med flere af AB Syds naboafdelinger. ”Albertslund kommune har gennemgået en større udvikling, som vil forsætte i fremtiden i flere boligområder. Bo-Vest er glade for at være en del af denne udvikling og samarbejdet med kommunen, ” siger administrerende direktør, Ulrik Brock Hoffmeyer.

Individuelle boliger

Projektgruppen har stået overfor større logistiske udfordringer, da beboerne bl.a. fik udleveret et tilvalgskatalog og mulighed for at sammensætte den perfekte bolig i forhold til egen situation og behov. Boligerne er derfor ikke blot bæredygtige, miljøvenlige og top renoverede – De er også individuelle og beboertilpasset, hvilket er usædvanligt for almene boliger. Ulrik Brock Hoffmeyer fortalte også i sin tale, at ”bare i forhold til køkkenkombinationer fandtes der over 100.000 muligheder og hele 50 forskellige planløsninger. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt og et kendetegn ved denne byggesag”, sagde Ulrik Brock Hoffmeyer.

Blandt talerne var borgmester Steen Christiansen. Foto: Bo-Vest

Blandt talerne var borgmester Steen Christiansen. Foto: Bo-Vest

Et forbedret Albertslund

Stemningen var afslappet, humøret højt og generelt var der positive holdninger til den sidste del af projektet hos beboerne. Der var et stort fremmøde af beboere og beboerne har været meget engagerede i hele processen. Borgmester Steen Christiansen deltog også i fejringen og holdt en kort tale om projektet og udviklingen i Albertslunds boligområder. ”Renoveringen handler blandt andet om at få en rigtig god hverdag, og det er også værd at fejre på en så smuk en dag som i dag”, sagde Steen Christiansen blandt andet i sin tale.

Øl og pølser var på menuen. Foto: Bo-Vest

Øl og pølser var på menuen. Foto: Bo-Vest

Publiceret 09 May 2018 05:00

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV