Så må der grines:

Latterens dag i centret

På lørdag skal der grines og græmmes i Albertslund Centrum

Af
Jørgen Brieghel

Lørdag 19. maj er dagen, hvor Albertslund Centrum gør ALT for at få dig til at grine.

Der vil være tryllerier og sjov underholdning. Musik med Papkasseshow og Sussi & Leo.

Men først og fremmest vil man opleve den kendte ”Årets udfordring”, hvor Michael Sandholt bliver stillet over for at spise de mest ulækre ting, man kan forestille sig. Der dækkes flot op med bord, dug, bestik og kandelabre. Herefter går Sandholt og andre frivillige i gang med måltidet.

Der skal fortæres en 3-retters menu fra scenen. Det er Rejekællingen & Søn samt Café Albertine der vil stå for den ”fantastiske” 3-retters middag. Rejekællingen & Søn har spurgt på Fisketorvet om det mest ulækre, man kan forestille sig fra fiskeverdenen. Det skal Michael smage lørdag!

Albertine vil i dagens anledning lave en eksotisk ret, så klam, at selv de mes hardcore må give op. Det stinker, og det smager afskyeligt. Vi får se, om Sandholt klarer menuen.

Man kan desuden deltage i sjove og helt gakkede konkurrencer med fine præmier.

Det hele vil foregå på Bytorvet, hvor der vil blive sat telt og borde op.

Café Felix vil stå klar med sodavand og kolde fadøl. Rejekællingen & Søn vil sælge lækker snacks. Texas Burger triller der store isbar ud og sælger deres fantastiske isvafler.

Program:

Kl. 11.00-13.30 Sjove og helt gakkede konkurrencer med fede præmier.

Kl. 11.30-11.45 Magi når 'De 2 Du Ved' viser tryllekunst.

Kl. 12.00-12.45 Sjov og spas er der, når vi får besøg af 'Papkasseshow'.

Kl. 13.00-13.30 'Årets udfordring' - uha det bliver spændende om Michael giver op!!!

Kl. 13.30-13.45 Magi når 'De 2 Du Ved' viser tryllekunst.

Kl. 13.45-14.30 Der er fest og farver over feltet, når 'Sussi & Leo' går på scenen på Bytorvet.

Publiceret 14 May 2018 05:00

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV