Der har manglet aktivitets-muligheder for de ældste elever på Herstedøster Skole. Det har parkourbanen nu rettet op på.

Der har manglet aktivitets-muligheder for de ældste elever på Herstedøster Skole. Det har parkourbanen nu rettet op på.

Se billederne:

Jubii - vi har fået en parkourbane!

Skole indviede bane og tog straks de nye muligheder i brug

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Der bliver færre og færre undskyldninger for ikke at røre sig, hvis man går på Herstedøster Skole.

En helt ny parkourbane blev indviet tirsdag i sidste uge, og den var tydeligvis populær, og blev straks taget i brug.

Så gør det jo heller ikke noget, at vejret arter sig helt perfekt til heftige udfoldelser på banen.

“De yngste elever har længe haft rigtig gode muligheder for at lege med deres krop udendørs, men der har nok manglet nogle flere muligheder for skolens ældste elever”, som afdelingsleder Martin Greve Korsbæk sagde i sin tale.

“Men det gør der ikke længere, for med indvielsen af denne helt nye parkourbane og en ny crossfitbane inden længe, så er der ingen undskyldninger mere.”

Han henviste til, at parkourbanen er led i flere nye tiltag på skolen. Som har baggrund i, at der for godt tre år siden blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på skolens fysiske læringsmiljøer.

Snart også crossfit

“Opgaven for dem var at tænke store og vilde tanker og lægge en ambitiøs plan for opgradering af de fysiske læringsmiljøer på skolen både indendørs og udendørs”, sagde Martin Greve Korsbæk, og opremsede:

“Indendørs er der blevet indrettet et musik rum nord, så der er plads til mange slags kropslige aktiviteter, musisk rum syd står totalt forandret med nye flotte møbler, gardiner og scene og fremstår nu både stilfuldt og elegant, klasserne er blevet opgraderet og de næsten 30 år gamle skolemøbler er blevet udskiftet, udskolingen fik en helt ny lounge i fællesrummet, Makerspace kom til ved biblioteket, så kreativiteten og den innovative tænkning kan blomstre.

Udendørs har vi oppe ved Røde Port og SFO'erne fået en ny stor legeplads og en stor oval tribune med boldbane i centrum og musik i højttalerne, løbebanen er nyanlagt, så eleverne ikke falder, når de spurter en 100 meter, og snart kan vi også åbne en ny crossfitbane ude ved den store græsplæne, og senere hen kommer der en sansehave oppe ved villaerne.”

Tiltag, der skal være til glæde og gavn for elever og lærere, uanset om man vil sidde stille og fordybe sig - eller kaste sig ud i en frisk omgang parkour eller crossfit.

Publiceret 16 May 2018 10:16

SENESTE TV