Se billederne:

Krocketspillere indledte udendørs sæsonen på stadion

AIF Senioridræt er klar til sommerens udendørs glæder på stadionområdet

Af
Jørgen Brieghel

Krocketholdet fejrede sit 15. års jubilæum i flot solskin på et indbydende stadion med perfekte forhold for ”Kom og vær med” stævnet tirsdag. Det var en spiller fra Sengeløse, der vandt kurven med vin og chokolade.

Det blev en rigtig hyggelig jubilæumsfestdag for krocketholdet, og formand for AIF Senioridræt, Jørn Jensby fortæller, at der er plads til flere på de forskellige hold. Man kan finde informationer om det på Senioridræts hjemmeside.

”De 25 Petanquespillere har indledt aktiviteterne på den fine petanquebane. De spiller hver tirsdag fra 10 – 12. De ca. 35 krocketspillerne, der har deres aktiviteter tirsdag og torsdag fortsætter blot aktiviteterne, der foregår udendørs året rundt. Det samme gælder de ca. 40 krolfspillere, der råder over tre flotte baner, og som spiller mandag og torsdag”, fortæller Jørn Jensby.

”Stavgangsholdet er også i fuld gang og mødes hver tirsdag. Bootcampholdet rykker ud i det fri hver tirsdag fra 19. juni. Flere af holdene afholder stævner og mødes med andre tilsvarende hold fra hovedstadsområdet. Krolfspillerne udmærkede sig ved en turnering i Frederikssund i april, hvor de tog begge førstepladser i damerækken og i herrerækken”, siger Jørn Jensby.

Han minder så lige om, at Stavgangsholdet har inviteret sine søsterforeninger i københavnsområdet til deres traditionsrige Stavgangstræf i Vestskoven den 5. juni.

Publiceret 18 May 2018 05:00

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV