DEBAT: Skyderierne skal stoppes - Vestegnen skal være et trygt sted at være

Af
Niels Christian Barkholt

socialrådgiver og folketingskandidat for SF i Københavns Omegns Storkreds

“Lige nu handler det om at undgå at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt!”

Sådan lød svaret fra min mor, da jeg for nyligt spurgte hende til hendes tanker om de nylige skyderier på Vestegnen. Senest i Storkens Kvarter i Albertslund, lige rundt om hjørnet fra hvor hun bor. Hendes svar bekymrede mig, og efterlod mig med et centralt spørgsmål:

“Hvad skal der til for at gøre Vestegnen og andre ramte lokalområder til et trygt sted at være? Områder hvor beboerne ikke skal frygte for gadeskyderier?”

Jeg har som socialarbejder og næstformand i Dansk Socialrådgiverforening igennem mange år beskæftiget mig med udsatte borgere. Også med dem på kanten af samfundet, dem som overtræder vores samfunds love og etiske kodekser, og herunder også de ekstreme overtrædelser, som eksempelvis skyderier er. Jeg ved derfor også, at komplekse problemer kræver komplekse løsninger. Hvor end jeg gerne ville, så findes der ingen hurtige løsninger på det problem. Desværre.

For gadeskyderier, som oftest udspringer af bandekonflikter, har netop deres rødder i komplekse problemer, og kræver derfor komplekse løsninger. Men jeg tror på og ved fra samtaler med kyndige fagfolk gennem årene, at løsningerne er derude. Men det kræver, at vi handler effektivt og balancerer flere tiltag og hensyn samtidig. Også de svære hensyn.

Vi skal slå hårdt ned, men samtidig tænke os om.

Hvis vi vil gadeskyderierne til livs, er vi nødt til at gå på to ben, to lige lange ben, så vi ikke mister balancen. For ja, vi skal stoppe skyderierne nu og her. Med hurtige reaktioner. Men samtidig skal vi også forebygge, at de gentager sig. Så vi er nødt til at tænke i en både kortsigtet og en langsigtet løsning og sikre balance mellem de to.

På kort sigt skal vi slå hårdt ned. Gerningsmændene skal væk fra gaden. Hurtigst muligt. For vi kan og må ikke acceptere tilstande, hvor gadeskyderier bliver hverdagskost. Så politiet og retsvæsenet skal sikres ressourcer til at løse den opgave. For selvom jeg som socialarbejder ved, at gerningsmændene typisk har brug for massiv støtte for at forebygge, at de fortsætter den kriminelle løbebane og fortsætter med at skabe utryghed blandt borgerne, så ved jeg også, at den opgave ikke er let at løfte.

For den gruppe hjælper forebyggelse intet lige nu og her. Vi skal derfor have dem væk fra gaden, så vi igen kan føle os trygge, når vi går på gaden.

På lang sigt skal vi forebygge, forebygge, forebygge. Gadeplansmedarbejderne, jobcentrene, kriminalforsorgen, skolelærerne, politiet – og civilsamfundet; fritidsklubberne og naboerne. Alle kan og skal bidrage til opgaven. For det er en udfordring, som vi skal løse i fællesskab. Men det kræver fokus og en tro på, at indsatsen gavner. Og det gør den. Men det kræver også ressourcer, og det kræver rammer, som gør det muligt at forebygge og resocialisere.

Vi ved fra Justitsministeriets nyere opgørelser, at der er stor gennemstrømning i bander, og at flertallet faktisk selv bryder ud af banderne – og dermed fjerner sig fra skyderierne – inden for en kort årrække. Vi ved også fra kriminologisk forskning, at det er de færreste, som ønsker et liv som kriminel, når alt kommer til alt. Så motivationen for at holde op og leve et andet liv er tilstede.

Det er den, vi skal holde fast i – det er den, vi skal sætte ind over for. For selvom det kan være svært at tro på, at sådanne gerningsmænd rent faktisk ønsker et liv uden skyderier og kriminalitet, så er det ofte sandheden. Det skal vi handle på og støtte op om. For kun ved at satse på forebyggelse og resocialisering kommer vi problemet til livs.

Publiceret 16 June 2018 02:00

SENESTE TV