Udsat for tyveri mod varevogn

Elektrisk værktøj blev stjålet

tyveri Onsdag morgen modtog politiet en anmeldelse om, at en borger havde haft indbrud i sin varevogn.

Anmeldelsen, der blev indgivet ved 7.30-tiden, lød på, at en ukendt gerningsmand havde stjålet en større mængde elektrisk værktøj fra bilens varerum.

Bilen stod parkeret på Rypehusene i Albertslund. Politiet efterforsker nu sagen.

Gode råd

Fra politiets side har man samtidig en række gode råd om hvordan man undgår tyveri fra firmabiler og håndværkervogne.

1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning

2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage

3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted

4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos

5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det.

Publiceret 23 June 2018 03:00

SENESTE TV