Hipsomhap er rap der rykker for børn. De spiller kl. 14. Pressefoto

Hipsomhap er rap der rykker for børn. De spiller kl. 14. Pressefoto

Dør Nr. 13 og HipSomHap spiller ved Badesøens sommerfest

Badesøen holder sommerfest lørdag 14. juli, og der er underholdning og aktiviteter dagen igennem

Af
Jørgen Brieghel

”Dør nr. 13” og ”HipSomHap” leverer musikken, når Badesøen holder lørdag 14. juli.

I år stabler Friluftsbadet Badesøen en stor sommerfest på benene, hvor der hele dagen igennem vil være underholdning og aktiviteter for store og små, ligeledes vil der være sjove overraskelser for børnene i løbet af dagen.

Man kan blandt andet møde ballonklovnen Paliette, der underholder børnene med hendes fantastiske ballondyr. Derudover kan man opleve den seje hiphop gruppe HipSomHap, der sætter gang i festen kl. 14, med deres svedige beats og seje rim for børn i alle aldre.

"Dør nr. 13" går på kl. 20. Pressefoto

Kl. 20 er der koncert med det danske rockband ”Dør nr. 13”. ”Dør nr. 13” er blevet sammenlignet med bl.a. Gasolin, Kliché og er blevet kaldt Kim Larsen på speed.

De vil runde dagen godt af, med en koncert der får alle op af strandstolene. Ydermere vil der være hårworkshop, danseoptræden og meget mere.

Som til enhver anden sommerfest, bliver der selvfølgelig tændt op i grillene, hvor der er mulighed for at grille egen medbragt mad fra kl. 17. Hvis man ønsker den helt lette løsning, kan man også købe lækker mad fra en af de food trucks der er tilstede på dagen.

I anledning af Badesøens sommerfest holder Badesøen åben kl. 8-22

Der er almindelige entrépriser denne dag: 35 kr. børn (0-14 år) 55 kr. for voksne.

Publiceret 11 July 2018 06:00

SENESTE TV