Tæt op ad en træstamme prøver bjørnekloen at gemme sig, men den går ikke.

Tæt op ad en træstamme prøver bjørnekloen at gemme sig, men den går ikke.

15 år med bjørneklo: En hård kamp har båret frugt

Det er 15 år siden, Kulturøkologisk Forening begyndte at bekæmpe bjørneklo i Albertslund uden gift

Af
Jørgen Brieghel

skadeplante Langsomt, men sikkert forsvinder bjørnekloen fra Albertslund. I de seneste 15 år har Kulturøkologisk Forening nemlig bekæmpet bjørnekloen ihærdigt og systematisk med le, hakke, stikker og ikke mindst spade.

”Da vi startede, var hele Store Vejle ådal fuldstændig inficeret med bjørneklo”, fortæller Povl Markussen, der har været med i alle årene. ”Der var små og store kolonier i både Kongsholmparken, Hyldagerparken, Egelundparken og videre oppe omkring golfbanen og stadion. Det var et hestearbejde, og i flere år, kunne vi dårligt se, at det gik fremad ”Men efterhånden fik vi tyndet ud i bestandene og der lå færre og færre spiredygtige frø tilbage i jorden, så nu høster vi frugten af 15 års indsats. Jeg vil tro, at der kun er et sted mellem 5 og 10 % tilbage”.

Foreningen gik aktivt ind i bekæmpelsen, fordi der for 15 år siden begyndte at komme røster frem i kommunen om, at det blev nødvendigt at bruge gift, for at komme bjørnekloen til livs.

Frivillig kamp

”Det var vi absolut ikke enige i”, siger Povl Markussen. ”Vi insisterede på at grundvandet skal beskyttes, og derfor skal der ikke bruges gift. Derfor gik vi selv i gang på frivillig basis. Først adopterede vi Hyldagerparken, og sagde til kommunen, den sørger vi for at rense for bjørneklo, og siden bad kommunen os om også at tage os af resten af Store Vejle ådal. Det har været et kæmpe arbejde. Bare et eksempel. I starten var bjørnekloen totalt dominerende i det nordligste skovafsnit i Egelundparken. Gennem årene har vi nedlagt flere hundrede tusinder, måske over en million, bare i den del af parken. Men nu er de næsten væk. I år har vi kun fundet 82 stk. i den del af Egelundparken, og det har været noget småskravl. Så det er bare skønt”.

Der er stadig kolonier

Rundt om findes der dog stadig nogle kolonier, der kræver en systematisk og svedig indsats - og svedigt bliver det i sommervarmen, fordi det er nødvendig at arbejde med langt og tykt tøj på, dels som beskyttelse mod bjørnekloens saft, og dels fordi arbejdet nødvendigvis må foregå i tornekrat og andre svært tilgængelige steder, hvor planten godt kan lide at gemme sig.

”Vi kommer aldrig bjørnekloen helt til livs”, fortsætter Povl Markussen, ”for der kommer hele tiden nye frø til med vinden og med dyr og fugle. Men vi kan se enden på den egentlige bekæmpelse og begyndelsen på en overvågning, der skal sikre, at der ikke er nye planter, der blomstrer og smider frø. For gør de det, har vi balladen igen. En bjørneklo kan smide 10.000 frø, og de kan gemme sig i jorden i over 10 år, inden de spirer. Derfor er det vigtigt hele tiden at være over dem, for får de først fat, udkonkurrerer de den almindelige danske natur, og skaber en monokultur uden andre planter. Hvert år er vi derfor nødt til at gennemvade hele Ådalen på kryds og tværs flere gange, for som vi siger i foreningen ”Det er ikke svært at finde den første bjørneklo, det svære er at finde den sidste!”.

Publiceret 12 July 2018 06:00

SENESTE TV