Arrangementssæsonen for efteråret er klar. Der er foldere for børn og for voksne.

Arrangementssæsonen for efteråret er klar. Der er foldere for børn og for voksne.

Mere end bare bøger: Mød forfatterne og hør musikken på biblioteket

Bibliotekets arrangementskatalog for efteråret 2018 er nu klar

Af
Jørgen Brieghel

kultur Med over 50 forskellige arrangementer for børn og voksne i løbet af efteråret må Albertslund Bibliotek siges at leve op til sit ry som stærk kulturformidler.

Biblioteket er jo meget mere end bøger, musik og tidsskrifter. Arrangementer er en vigtig del af årets gang, og netop i disse dage offentliggøres kataloget for bibliotekets efterårsarrangementer.

Eller rettere: De to kataloger. Der er nemlig et katalog for voksne og et for børn.

Arrangementskoordinator, Anne Klara Bæhr, giver her et lille udpluk af de mange aktiviteter:

”For de voksne går arrangementssæsonen for alvor i gang med festival på Badesøen, hvor biblioteket er med. Biblioteket markerer sig stærkt som litteraturhus, når vi får besøg af spændende og aktuelle danske forfattere som Kim Leine og Leonora Christina Skov, mens Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken byder på en litterær aften i Tove Ditlevsens tegn. Der er masser af musik, hvor bl.a. det ikoniske år 1968 bliver markeret med en koncert med Benny Holst, og så er der masser af debatarrangementer”, fortæller Anne Klara Bæhr.

Og for børnene fremhæver hun:

”Allerede 18. august tegner Rasmus Bregnhøi LIVE til musikledsagelse, og lørdag den. 10. oktober åbner ’Fortælleskoven’ – en udstilling hvor hele familien kan gå på eventyr mellem træerne, bevæge sig gennem ord og fortællinger, mens der lyttes til helt nye historier”.

Men gik selv. Katalogerne kan hentes på www.albertslundbibliotek.dk – eller i trykt form på Hovedbiblioteket (Hedemarkens har sommerlukket).

I uge 37 er Albertslund Bibliotek en del af Vestegnens Kulturuge, hvor der under overskriften ’Mellem lys og skygge’ holdes et væld af arrangementer rundt omkring i Albertslund – og på hele Vestegnen. Her udkommer en selvstændig festivalavis.

Publiceret 13 July 2018 08:40

SENESTE TV