Claus Bøgh Svenningsen. Privatfoto

Claus Bøgh Svenningsen. Privatfoto

DEBAT: Uintegrerbare udlændinge skal ikke ud af ghettoen

Af
Claus Bøgh Svenningsen

Folketingskandidat Nye Borgerlige

Socialdemokratiets Mattias Tesfaye og Enhedslistens Helge Bo Jensen har de seneste uger debatteret den aktuelle ghettoplan, som er stemt igennem af regeringen DF, S og SF.

Den stort anlagte ghettoplan, som indebærer nedrivning af boligblokke, er ikke en holdbar løsning på de enorme integrationsproblemer vi har, med ikke-vestlige indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika.

Nedrivning af ghettoer er i bedste fald spild, af skatteborgernes penge og i værste fald får det blot problemerne til at sprede sig og vokse yderligere. Det er de tilrejsende og ikke murstenene, som er problemet. Det er dem som ikke vil integrere sig og ikke formår, at indordne sig og bidrage positivt til det danske samfund.

Hvis det står til Nye Borgerlige, skal uintegrerbare udlændinge ikke blot ud af ghettoerne, men derimod helt ud af Danmark. Det er ikke en god idé, at flytte disse mennesker andre steder hen og så håbe på, at de derefter forkaster deres islamiske kultur og bliver gode, danske medborgere. Sådan fungerer det ikke. Modviljen mod integration, lovlydighed, selvforsørgelse, demokrati, frihed og tillid - altså modviljen mod danskhed, vokser ikke ud af betonen i ghettoerne. Modviljen mod integration sidder i hovedet og er fast groet, helt ind i sjælen på disse mennesker, der vender vores værdier ryggen.

Kriminelle indvandrere skal udvises konsekvent ved første dom og offentlig forsørgelse, skal knyttes til det danske statsborgerskab. Vi skal ikke opbevare kriminelle udlændinge og det skal være slut med indvandrere på evig kontanthjælp. Vi skal ikke spilde flere af borgernes penge på integrationsprojekter. Integration er i det hele taget ikke en offentlig opgave. De mennesker, som skiftende regeringer har lukket ind i Danmark, har et personligt ansvar for at integrere sig i vores samfund.

Det synes vi i Nye Borgerlige er både retfærdigt og rimeligt.

Publiceret 16 July 2018 08:14

SENESTE TV