Børneloppemarkedet er et af de bedst besøgte arrangementer i Albertslund Centrum. Arkivfoto: brie

Børneloppemarkedet er et af de bedst besøgte arrangementer i Albertslund Centrum. Arkivfoto: brie

Skal du af med den gamle bamse: Snart udsolgt til Børneloppemarked

Der er rift om boderne til det årlige Børneloppemarked i Albertslund Centrum

Af
Jørgen Brieghel

handelsliv Din gamle bamse, dit legetøj eller det tøj, der er blevet for småt. Få penge for det. Sælg det, når Albertslund Centrum holder det årlige Børneloppemarked.

Det finder sted 11. august kl. 10-15.

Du skal til at være hurtig, hvis du vil sikre dig en af de i alt 185 stadepladser, der er udbudt. For der er ved at være udsolgt og kun ganske få tilbage, når man går ind på www.loppeportalen.dk

Det er også her, man går ind og køber en stadeplads.

Loppemarkedet er for de 3-14-årige (som gerne må tage deres forældre eller pårørende med til at hjælpe dem på dagen).

Alle vi andre kan så hygge os med at gå rundt og handle eller bare kigge på de enorme mængder af ting, der traditionen tro bliver taget ud fra børneværelserne, ud på torvene i centret for til sidst at skifte ejere. Børneloppemarkedet er et af de bedst besøgte arrangementer i Albertslund Centrum. Glæd jer!

Læs mere om Børneloppemarkedet på www.albertslund-centrum.dk

Publiceret 01 August 2018 07:00