En mand påkørte et vejskilt på Vestskovvej. Det førte til en sigtrelse for spirituskørsel. Manden nægtede. Arkivfoto: due

En mand påkørte et vejskilt på Vestskovvej. Det førte til en sigtrelse for spirituskørsel. Manden nægtede. Arkivfoto: due

Påkørte vejskilt: Blev sigtet for spritkørsel

Efter en ulykke på Vestskovvej blev en 61-årig mand kørt på politigården

En 61-årig mand påkørte onsdag over midnat et vejskilt i rabatten på Vestskovej.

Politiet fik en anmeldelse om ulykken og sendte en patrulje til stedet.

Nærmere undersøgelser førte til, at manden blev sigtet og anholdt for spirituskørsel, hvorefter han blev kørt til politigården i Albertslund og fik taget blodprøver. Ingen kom til skade. Manden erkender at have kørt bilen, men nægter at være påvirket.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Spirituskørsel koster dyrt

Politiet minder om, at det er dyrt at køre spirituspåvirket.

Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægt og promillestørrelse. Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner. Promiller fra 0,5 til 1,2 udløser en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mistes førerretten straks. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter skal man tage – og betale for - kørekort helt forfra. Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Straffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Hvis du tidligere har en dom for narkokørsel og efterfølgende kører spirituskørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang du kører spirituskørsel.

Publiceret 06 August 2018 08:18

SENESTE TV