Ældre i højt humør: Turen gik til Korsbæk

50 forventningsfulde ældre blev med støtte fra fond sendt afsted til Bakken

Af
Finn Due Larsen

Tredje alder Humøret var højt, og forventningerne skruet i vejret, da en stor gruppe ældre onsdag morgen tålmodigt ventede på, at busser skulle ankomme til Sundhedshuset.

"Vi skal en tur til Bakken, og blandt andet se Korsbæk", fortalte nogle af deltagerne, mens de ventede på busserne.

"Vi skal også spise på Peter Lieps."

Jo, målet var Dyrehavsbakken, og herunder altså et sving indenom byen, der er opført til ære for den udødelige tv-serie "Matador".

De ældre var inviteret af Albertshøj Venner, og turen var kommet i stand efter et solidt økonomisk rygstød fra Nordeafonden.

Turen var sponsoreret af Nordeafonden, fortalte disse glade deltagere og viste checken frem.

Turen var sponsoreret af Nordeafonden, fortalte disse glade deltagere og viste checken frem.

Deltagerne blev delt op i to busser, alt efter om man var gående eller med kørestol.

"Når vi skal på tur, er vi nødt til at se på adgangsforholdene", som en af deltagerne forklarede.

Hertil blev munteret bemærket, at Fru Møhge kunne jo godt komme rundt med kørestol i Korsbæk:

"Ja, men der var heller ikke brosten dengang!", lød det friske svar tilbage.

Publiceret 09 August 2018 05:00

SENESTE TV