"Du skal elske og dø" er Adil Erdems nye bog. Han præsenterer den ved en bogreception på biblioteket. Arkivfoto: brie

Adil Erdem afslører sin nye bog

Reception på "Du skal elske og dø" 23. august

bøger ”Du skal elske og dø” er en roman om kærlighed, krig og flugt i Syrien samt alle de menneskelige konsekvenser deraf som den lokale forfatter Adil Erdem har skrevet efter inspiration fra mødet med karismatiske kvinder i sit arbejde i flygtningelejre ved grænsen til Syrien.

I anledningen af romanens udgivelse afholder forlaget Fly og forfatteren derfor bogreception d. 23. august fra kl. 16.30-17.30 på Albertslund Bibliotek. Receptionens program byder på velkomst ved Inge-Helene Fly fra forlaget, oplæg ved forfatteren selv og eftermiddagens to indbudte gæster: Kåre Bluitgen og Jakob Vedelsby, der vil kommentere romanen og dens indhold. Der vil være lidt at drikke og spise til de fremmødte, og bogen kan købes til en særlig pris på dagen.

Om forfatteren: Adil Erdem er født i 1964. Han debuterede på dansk med novellesamlingen ”Som en dråbe i Norden” (1992) og har siden skrevet børnebøger, ungdomsbøger, debatbøger, noveller, digte og romaner. Han har blandt andet fået Danmarks Skolebiblioteksforenings Forfatterpris for bogen ”Rejsen ud af mørket”. Adil Erdem arbejder som underviser på Høje Taastrup Sprogcenter.

brie

Publiceret 17 August 2018 05:00

SENESTE TV