Foto: Mostphotos.

Foto: Mostphotos.

UNGE SKRIVER: Et håndtryk fører til diskussion

1.g.-elever på Albertslund Gymnasium & HF skriver om emnet håndtryk og integration

Af
Katrine Friis og Iqra Atta Ullah

Håndtryk Håndtrykket er den måde, man hilser på hinanden i Danmark. Det er den måde vi viser respekt overfor hinanden her i landet. Men der er også andre måder man kan vise denne respekt på.

Et nik, et buk eller et eller andet, som symboliserer, at man dog accepterer personen foran én er da også fint.

Et håndtryk burde ikke stå i vejen for, om man er dansk statsborger eller ej.

I Danmark har vi ytringsfrihed og religionsfrihed, så det betyder at det enkelte individ har ret til at tro på hvad de vil. Når man laver et lovforslag om at man skal give håndtryk, ser vi det som om, at det kun er et angreb mod muslimerne. Hvis man mener at det er forkert at give hånd er der tusindvis af andre måder at vise respekt på.

Det er fjollet at politikerne hænger så meget i at det skal være et håndtryk. Har de virkelig ikke andet at tage sig til, end at lave lovforslag om så små bagateller?

Selvfølgelig er der mange forskellige sider af sagen, men vi mener at det stadig er forkert at man kun prøver at ramme en bestemt gruppe af mennesker.

Et håndtryk har ikke en betydning for om man er dansk eller ej og det burdet ikke være afgørende. Det vigtigste er at man integrerer sig i det danske samfund og det har intet med et håndtryk at gøre.

Så alt i alt mener vi ikke at man burde hænge sig i et åndsvagt håndtryk. Folk der ikke ville give håndtryk er ligeså meget danskere som alle andre og det burde egentligt ikke påvirke politikerne så meget.

UNGE SKRIVER

Hvordan ser debatten om håndtryk og integration ud, når man er ung? På opfordring fra AP har samfundsfags-elever fra 1.g. på Albertslund Gymnasium & HF begået en række artikler om emnet.

Vi bringer alle artiklerne her på albertslundposten.dk og vores Facebook-side, og vælger et enkelt ud til den trykte avis.

Publiceret 11 September 2018 03:00

SENESTE TV