UNGE SKRIVER: Ny udmelding fra Venstre skaber vild debat - skal et håndtryk afgøre dit statsborgerskab?

1.g.-elever på Albertslund Gymnasium & HF skriver om emnet håndtryk og integration

Af
Christian Aagaard Nielsen og Esther Thornbjerg Nielsen

Håndtryk Regeringen har nu meldt klart ud - danske statsborgere skal afgive håndtryk under særlig ceremoni!

For godt en uge siden meldte integrationsminister for partiet Venstre, Inger Støjberg ud, at man fra nu af skulle afgive håndtryk under en særlig ceremoni for at blive dansk statsborger. Denne udmelding har efterfølgende skabt en masse uenigheder blandt adskillige politikere og borgmestre landet over.

Hele udmeldingen om det danske statsborgerskab er efterhånden udviklet sig til en større debat i medierne.

På afstand virker hele situationen for vores vedkommende, utrolig mærkelig og svær at relatere til. De danske politikere burde finde på en bedre løsning. Hvis man vil være dansk statsborger skal man selvfølgelig udvise respekt og interagere sig i samfundet, men ingen skal tvinges til noget der strider imod deres værdier.

Et håndtryk er en latterlig måde at afgøre om du er dansk statsborger eller ej på. Et håndtryk kan i manges tilfælde være forbundet med religion og derfor er det ikke tilladt for alle at udføre hvad der forventes af dem i det danske samfund. Sådan skal det ikke være.

Det der afgør om du er dansk statsborger skal ikke gå på tværs af religion og politik. Hvis man bor i Danmark, har et job, er glad og deltager aktivt i politiske emner, burde man, i vores øjne, blive dansk statsborger.

Hvis man vælger at leve i et land skal man selvfølgelig vise respekt, men ingen skal være tvunget til at give et håndtryk hvis det går imod deres religion og værdier.

UNGE SKRIVER

Hvordan ser debatten om håndtryk og integration ud, når man er ung? På opfordring fra AP har samfundsfags-elever fra 1.g. på Albertslund Gymnasium & HF begået en række artikler om emnet.

Vi bringer alle artiklerne her på albertslundposten.dk og vores Facebook-side, og vælger et enkelt ud til den trykte avis.

Publiceret 11 September 2018 07:00

SENESTE TV