Med app'en 'Lokalavisen' kan du læse Albertslund Posten når som helst og hvor som helst. Og der er masser andre spændende muligheder pakket ned i den lille app.

Med app'en 'Lokalavisen' kan du læse Albertslund Posten når som helst og hvor som helst. Og der er masser andre spændende muligheder pakket ned i den lille app.

AP ved hånden: Læs din lokalavis før den udkommer

Med den nye app ”Lokalavisen” kan du læse alle numre af Albertslund Posten og masser af andre lokalaviser når som helst og hvor som helst

Af
Jørgen Brieghel

digitalt Albertslund Posten udkommer hver uge som en trykt lokalavis.

Samtidig har vi en hjemmeside: www.albertslundposten.dk – hvor vi dagligt lægger nyheder på. Så snart de dukker op.

Nu lancerer vi en tredje mulighed for, at du kan blive opdateret på de vigtige lokale begivenheder og gode annoncetilbud: En app til din smartphone eller tablet.

Her åbner du en mini-udgave af den trykte avis, og når du klikker ind på en artikel, kommer den frem i læsevenlig og stor tekst.

”Lokalavisen” hedder den nye og gratis app, som hentes, hvor du normalt hiver dine apps ned.

Hvad gavner det?

Hvad skal man så bruge endnu en app til?

- Albertslund Posten er tilgængelig i app’en, så snart den er sendt til tryk. Typisk aftenen før den udkommer. Avisen er tilgængelig, selvom man ikke er hjemme. Avisen kan tages med på ferie. Avisen udkommer i app’en, selvom buddet ikke kan komme frem, eller der er strejke på trykkeriet. Avisen er altid lige ved hånden.

- Du har adgang til Politikens Lokalaviser fra hele landet. Det kunne jo være, du gerne vil vide, hvad der rører sig i Aarhus lige nu, fordi du skal en smut derover. Eller vil vide mere om en sag, der interesserer dig fra Gribskov.

- Du kan læse tidligere udgaver af aviserne. Det er vigtigt, hvis du vil hente informationer om en stor begivenhed i byen for år tilbage, eller hvis du vil følge en bestemt sag. Måske var der også en kendt person, der havde rund fødselsdag for nogle år siden – find personen i app’ens arkivdel.

- Hvis du ønsker det, kan du være miljøbevidst med app’en. Fravig dig vores papirudgave og læs avisen på app’en. Så undgår de papirspild.

- Endelig er det jo en moderne og anderledes måde at læse sin lokalavis på. Man har altid avisen ved hånden, og kan læse den, uanset hvor man er, og uanset hvornår man vil.

Aapp’en giver dig præcis det samme lokale stof og de samme lokale annoncer, som du ser i den trykte avis. Som sagt kan man klikke sig ind på lige netop den artikel eller den annonce, man gerne vil se. Er teksten for lille, er det en smal sag at forstørre og gøre alting læsevenligt.

Publiceret 12 September 2018 04:00

SENESTE TV