Elever i 1.g. har begået denne tegning.

Elever i 1.g. har begået denne tegning.

UNGE SKRIVER: De sidste artikler om håndtryk

Flere elever i 1.g. er røget til tasterne. Her bringer vi de sidste bidrag

Af
1.g.-elever på Albertslund Gymnasium & HF

De unge kan lide at blande sig i samfundsdebatten.

Det står klart, efter AP nu har modtaget endnu flere artikler fra samfundsfags-elever på Albertslund Gymnasium & HF om debatten om håndtryk.

Seks af dem har vi allerede bragt på albertslundposten.dk, og her følger de tre sidste:

Gymnasieelever om "håndtryks-sagen"

Af Lucas, Emma og Rikke, 1.g.

Vi er en gymnasieklasse på Albertslund Gymnasium 1.G, som har debatteret en smule omkring håndtryk-sagen.

Håndtryk-sagen har fyldt meget i både nyhederne, sociale medier og generelt bare floreret rundt på nettet.

Kort resumé om debatten: Et muslimsk par, fik afslag på at blive statsborgere i Schweiz, eftersom de nægtede at give hånden til det modsatte køn.

Regeringen i Danmark mener det burde være samme regel, som gælder alle: netop at give hånden, før de kan få dansk statsborgerskab. -

Karsten Längerich, Allerøds borgmester, mener dog at det er ‘’noget pjat.’’ - DR Nyheder.

‘’At give hånd har igennem årtusinder været et tegn på, at man kommer med fred.

Afbildninger fra det gamle Ægypten viser hvordan man giver hånd til fremmed som tegn herpå. Når man ikke vil give hånd, så sender man det modsatte signal til omverdenen. Nemlig at man ikke vil indordne sig under de normer, der er gældende hos det folk, som man åbenbart som ansøger til dansk statsborgerskab vil være en del af.’’

- Kenneth Kristensen Berth / Medlem af folkepartiet DF/ Albertslund lokalavis

Hvad vi synes:

Lucas: Jeg synes det ville være ydmygende for en person der er helt fremmed i et fremmed land, at skulle hilse på en som er højere hævet end personen selv. På den anden side skal folk der vil have statsborgerskab i Danmark integreres, men jeg mener dog der er bedre ting man kan lægge vægt på. Det er lidt mærkeligt at de skal give hånd til borgmesteren, men hvad ville det dog hjælpe på at give hånd til en anden person, ville det gøre at de lærte at tale dansk og opdrager sine børn på den danske måde? Tror bare at det ville være en sur pligt at skulle op og hilse på borgmesteren, i stedet burde man lægge vægt på at lære dem dansk og give dem job.

Emma: Jeg interesserer mig ikke rigtig for politik. På den ene side kan jeg godt se, at det er en tradition i Danmark, at give hånd når man hilser og man skal respektere landets måde, at hilse høfligt på. På den anden side bryder jeg mig ikke om, at folk skal føle sig krænket ved, at komme til et andet land. De kommer for at søge tryghed og jeg synes ikke, at de som det første skal opleve at overskride deres grænser.

Rikke: Man er bange for at træde mennesker over tæerne. Uanset hvilken holdning man har, så er der altid nogle som mener det modsatte eller dømmer en for at have den holdning.

Jeg mener personligt selv, at man burde give hånden, medmindre man har en hud smittende sygdom, som man ikke vil påføre andre.

Når Danmarks regering eller Kongehuset besøger andre lande, med andre kulturer, hilser De netop på Deres måde.

Derfor burde man også give hånden i Danmark, for det er sådan man gør her.

Egentligt interesserer jeg mig ikke rigtigt for politik, men nogle ting burde bare ikke diskuteres, bare gøres.

Symbolpolitikken har overtaget integrationsdebatten

Regeringen vil fremlægge et lovforslag, der skal gøre håndtrykket en lovpligtig del af statsborgerskabsceremonien.

Af Anton Winther Hansen og Nadia Guldfeldt Kloe

Regeringen har indset, at valget ikke er langt væk, og de har derfor tænkt sig at fremlægge et lovforslag, der vil indføre en statsborgerskabsceremoni, hvor et håndtryk skal være en del af det. Vi synes, som mange borgmestre, at det er spild af tid. Integrationsdebatten har mange reelle problemer, men et håndtryk er ikke en af dem. VLAK-Regeringen har et større behov for at lade deres holdninger skinne igennem deres lovforslag der, for meget få mennesker, vil have en betydning.

Kenneth Kristensen Berth (DF) og regeringen vælger at tegne en forbindelse mellem ikke at give håndtryk, og at man ikke vil indordne sig i det danske samfund. Det er simpelthen et latterligt synspunkt. I den muslimske tro er et håndtryk imod koranen, men langt de fleste vil stadig hilse på en respektfuld måde med hånden over brystet eller lignende. Det betyder ikke, at man ikke vil indordne sig i det danske samfund.

Mange borgmestre har været ude at sige, at de ikke vil følge loven, hvis den bliver vedtaget. Det synes vi er et forkert synspunkt, da loven stadig er et synspunkt, som repræsenterer et flertal i folketinget. Derfor skal loven følges. Hvis man som borgmester eller almindelig borger mener, at loven strider mod grundloven, må man følge rettens vej. Vi har valgt at indrette et samfund, hvor man følger loven, og man må derfor gå rettens vej, hvis man er uenig med loven. Derefter kan loven fjernes eller blive fjernet afhængigt af, om grundloven beskytter den.

Kræver dansk statsborgerskab håndtryk under ceremonien?

Af Jacob Rysholm & Maja Klint

Udlændingeminister, Inger Støjberg (V), har udgivet et lovforslag om, at når man modtager sit danske statsborgerskabsbevis, skal man trykke hånd ved en ceremoni. Dette lovforslag er blevet mødt af en masse kritik, og adskillige borgmestre har sagt, at de ikke vil følge lovforslaget, hvis det bliver sat i kraft.

Det er blevet diskuteret, at hvis ikke man vil give hånd, udtrykker man, at man ikke vil indordne sig under de normer eller respektere de værdier, der er i det danske samfund.

Håndtrykket er en “dansk” måde at hilse på, hvor man udviser respekt og anerkender den gældende person.

Man kan også diskutere, hvorvidt det er symbolpolitik, og om det rent faktisk er et problem, at nogle mennesker ikke vil give hånd ved sådan en ceremoni. Vi mener, at det er vigtigst bare at anerkende hinanden. Om det så er ved at give hånd, bukke eller bare sige tak, er det også en måde at udvise respekt og taknemmelighed på. Er det i virkeligheden ikke også mere den danske måde at være imødekommende og at anerkende den gældende person?

Publiceret 12 September 2018 06:00

SENESTE TV