Henrik Skorá er billedkunstner og oprindelig uddannet arkitekt. Pressefoto

Henrik Skorá er billedkunstner og oprindelig uddannet arkitekt. Pressefoto

Udstilling: Inspirationen er naturen og farverne

Albertslund Kunstforening udstiller spændende maleri og keramik på Birkelundgård

udstilling To kunstnere udstiller for Albertslund Kunstforening på Birkelundgård 15., 16., 22. og 23. september.

Henrik Skorá er billedkunstner og oprindelig uddannet arkitekt fra Kunstakademiet i København.

Henrik er colorist og arbejder med udgangspunkt i naturen, kærligheden, hverdagen, musikken, avisen og så naturligvis farverne i sig selv. Det er farverne der er det primære inspiration og det er farverne der bærer værkerne.

Henrik siger selv- ”Det vigtigste er ikke nødvendigvis, at beskueren får samme tanker som jeg, men at han/hun gør sig sine egne. For når jeg er er færdig med et billede, er det mentalt ikke længere mit, og folk må opleve og forstå mine billeder som de selv vil.”

Helene Søs Schjødts arbejder med porcelænsler og silketryk. Privatfoto

Helene Søs Schjødts arbejder med porcelænsler og silketryk. Privatfoto

Helene Søs Schjødt

Helene Søs Schjødts arbejder med porcelænsler og silketryk, i både seriefremstillede brugsting og unika værker. Naturen er en stor del af hendes inspirationskilde og anvendes som motiver på papirstynde porcelænsting. Mønstrene er udviklet igennem tegning og fotografi. For Helene er det vigtigt, at keramikken opretholder den håndlavede karakter, produkterne er aldrig ens og det smukke afspejles netop i de små ”skønhedsfejl”, som produkterne har. Helene er uddannet keramiker fra Kunstakademiets Designskole på Bornholm i 2010 og har haft egen butik og værksted i Svaneke gennem flere år.

Mød kunstnerne

Der er fernisering lørdag 15. september kl. 14-17, hvor begge kunstnere vil være til stede.

Udstillingen kan ses 15., 16., 22. og 23. september kl. 14-17.

Adressen er: Damgårdsvej 25, 2620 Albertslund. Der er gratis adgang og alle er meget velkomne.

Udstillingen fortsætter 8. til 29. oktober på Albertslund Rådhus.

Publiceret 12 September 2018 05:00

SENESTE TV